Hver tredje brandstation mangler folk - det rammer især yderområder

Især brandmændene i de mindre byer er pressede på grund af manglende mandskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der mangler frivillige eller deltidsansatte brandmænd hos knap hver tredje brandstation her i regionen, og det er især brandstationer i regionens mindre byer, der er pressede.

Mangel på brandfolk kan ifølge formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, få store konsekvenser.

quote Det er generelt et problem med rekruttering i vores yderområder – særligt i dagtimerne, hvor folk pendler ud af byerne for at arbejde

Klaus Nielsen, driftsleder

- Det ville være et helt andet serviceniveau, hvis vi ikke havde dem. Eller også ville det blive meget dyrere på skattebilletten, fordi man så er nødt til at få fastansatte, siger han til TV2.

Læs også
De lokale brandstationer mangler frivilligt mandskab
Læs også
De lokale brandstationer mangler frivilligt mandskab

På landsplan mangler der i øjeblikket folk på halvdelen af de 314 danske brandstationer. Her i regionen gælder det cirka hver tredje station. En gennemgang viser, at der mangler folk hos 15 ud af 45 regionale brandstationer, og alene hos Lolland-Falster Brandvæsen mangler der cirka otte brandfolk.

- I forhold til rekruttering går det forholdsvis okay på de tre store stationer, Nykøbing Falster, Nakskov og Maribo. Der hvor vi har problemer, det er ude i yderområderne som for eksempel i Gedser, hvor der mangler folk, siger Klaus Nielsen, driftsleder hos Falck, som løser brandslukningsopgaven hos Lolland-Falster Brandvæsen.  

Her mangler der brandfolk

  • Falck Nakskov
  • Station Stokkemarke
  • Falck Maribo
  • Falck Rødby
  • Falck Nysted
  • Falck Gedser
  • Falck Nykøbing Falster
  • Falck Stubbekøbing
  • Falck Skælskør
  • Falck Korsør
  • Fuglebjerg Brandstation
  • Station Gørlev
  • Falck Ruds Vedby
  • Falck Mørkøv
  • Falck Holbæk

 

Kilde: blivbrandmandnu.dk.

Et af kravene, for at man kan blive frivillig eller deltidsansat brandmand, er, at man kan nå ind på stationen på fem minutter, og det giver udfordringer hos Lolland-Falster Brandvæsen.

- Vi gør selvfølgelig, hvad vi kan for at rekruttere. Men det er generelt et problem med rekruttering i vores yderområder – særligt i dagtimerne, hvor folk pendler ud af byerne for at arbejde, siger Klaus Nielsen.

Brandmands bryllup
Læs også
Brandalarmen gik midt i brandmands bryllup
Brandmands bryllup
Læs også
Brandalarmen gik midt i brandmands bryllup

Desuden kører Beredskabsforbundet for tiden en kampagne, hvor man forsøger at overbevise virksomheder om at lade deres medarbejdere blive brandmænd.

Lokker kvinder til faget

Konsekvenserne ved det lave antal brandfolk rammer den nuværende stab af frivillige og deltidsansatte brandmænd, som ifølge Klaus Nielsen skal yde noget mere.

quote Mange kvinder tror ikke, at de kan være deltidsbrandfolk, men det kan rent faktisk godt

Klaus Nielsen, driftsleder

- De brandfolk, vi har, er meget dedikerede, så de gør hvad som helt for at få det til at fungere. Men man skal også erkende, at der skal være et generationsskifte, fordi vi har nogle folk på de små stationer, som er ved at være oppe i årene, siger han.

Derfor forsøger det lokale brandvæsen at lokke kvinder til som frivillige eller deltidsansatte brandmænd.

Brandfolk surfer over Farøbroerne
Læs også
Se videoen:
Brandfolk surfer på tag fra lastbil
Brandfolk surfer over Farøbroerne
Læs også
Se videoen:
Brandfolk surfer på tag fra lastbil

- Vi sætter fokus på at rekruttere kvinder til deltidsberedskabet, fordi meget nøgternt har man 50 procent af den danske befolkning, som man ikke tidligere har taget fat på i forhold til at blive en del af deltidsbrandvæsnet, og mange kvinder tror ikke, at de kan være deltidsbrandfolk, men de kan rent faktisk godt, siger Klaus Nielsen.

På nuværende tidspunkt har Lolland-Falster Brandvæsen syv kvinder som en del af deltidsberedskabet. Hvis du vil være deltidsbrandmand, kan du læse mere om hvordan her.


Nyhedsoverblik