Nyhedsoverblik

Vil undersøge krænkelser på skoler

Det skal nu undersøges, om grænseoverskridende adfærd på Borup Skole i Køge Kommune er udtryk for en bredere tendens.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil række ud til landets kommuner, efter at TV2 har modtaget flere henvendelser om lignende forhold på andre skoler i hele landet.

- Det tager jeg meget seriøst og vil derfor nu række ud til landets kommuner for at danne mig et overblik over, om sagen fra Borup er et enkeltstående tilfælde eller udtryk for en bredere tendens, som vi også bør forholde os politisk til på Christiansborg, siger han i en skriftlig kommentar til TV2.

Det regionale medie sn.dk og TV2 har berettet om, at flere elever i indskolingen på Borup Skole angiveligt har oplevet grænseoverskridende adfærd.