Venstre vil sætte otte milliarder af til håndtering af blandt andet forurening

Fredag præsenterede Venstre en plan for klima og miljø frem mod 2030. På pressemødet blev PFOS-sagen fra Korsør blandt andet nævnt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag holdt Venstre et pressemøde, hvor de præsenterede deres forslag til grøn omstilling frem mod 2030.

Med på pressemødet var blandt andre miljøordfører Jacob Jensen, der er valgt i Sjællands Storkreds, og han bragte sagen om forurening med PFOS i Korsør på banen.

- Der er desværre mange steder i vores land, hvor vi oplever forureninger, der kan have voldsomme konsekvenser, sagde han og brugte sagen fra Korsør som eksempel.

Derfor foreslår Venstre at sætte otte milliarder kroner af til "mere natur, renere drikkevand og mere skov". 

Vil sælge dele af statens andel i Ørsted

Ved pressemødet fremlagde Venstre også et ønske om at sælge dele af statens andel af Ørsted.

Ørsted er nemlig ikke længere kritisk infrastruktur, mener Venstre, der vil sælge selskabets vindmølleforretning.

Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) sagde, at planen "muliggør massive klimainvesteringer, uden at vi hæver skatterne".

- Vi vil nemlig sælge statens andel i Ørsted vindmølleforretning. Det vil vi, fordi tiden er løbet fra en statslig ejerdel af den her store del af selskabet.

- Den beslutning giver nogle muligheder. Det kobler vi med Venstres bud på, hvad vi skal bruge de midler på, som vi sammen med en række andre partier har afsat i en stor grøn fond før sommerferien, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Kenneth Nielsen
Læs også
PFOS-forgiftede borgere vil sagsøge Slagelse Kommune
Kenneth Nielsen
Læs også
PFOS-forgiftede borgere vil sagsøge Slagelse Kommune

I udspillet lyder det, at "Ørsted ikke længere er kritisk infrastruktur".

- En række frasalg og et klart strategisk fokus har medført, at forretningen ikke længere har del i dansk, kritisk infrastruktur.

- Derimod er Ørsteds hovedfokus langt overvejende drift og opførelse af vindmølleparker verden over, hvor Ørsted konkurrerer på fuldt ud kommercielle vilkår, skriver partiet i sin 2030-plan.

Til gengæld ønsker Venstre, at Ørsted beholder sine danske kraftværker, der stadig skal være under statsligt ejerskab.

I dag ejer staten 50,1 procent af Ørsted, der tidligere hed Dong Energy, men skiftede navn til Ørsted i 2017.

Pengene fra et salg af Ørsteds vindmølleforretning skal investeres i klimaet og naturen, lyder det.


Nyhedsoverblik