Nyhedsoverblik

Universiteter mindsker optag

Roskilde Universitet samt Aalborg Universitet får reduceret i optaget med henholdsvis 14,1 og 12,1 procent fra 2025-2029.

Det sker med en ny aftale om udmøntning af den såkaldte sektordimensionering, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Det er forligspartierne bag universitetsreformen, der nu har lavet udmøntningen.

Det er dermed de to universiteter, der rammes hårdest relativt set.

Roskilde Universitet, som optager en del studerende fra Sjælland, mister 203 pladser, mens Aalborg Universitet mister 443 pladser.

Det er forvejen aftalt, at der skal reduceres samlet set ti procent i optaget på uddannelserne fra 2025-2029.

Hvert femte år skal fordelingen evalueres, og så skal det vurderes, om der skal laves noget om.