Nyhedsoverblik

Ugen starter med vintervejr

Danskerne vågner mandag op til en overskyet start på ugen med udbredt regn samt slud og sne flere steder i landet.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marielle Fournier.

- Mandag er vi nogle, der får et ekstra skud vintervejr. Ellers er der mildere vejr på vej til hele landet i løbet af ugen, lyder det.

Temperaturen i de nord- og østlige egne kommer til at ligge et sted mellem frysepunktet og op til tre grader.

Imidlertid får indbyggerne i de sydvestlige egne relativt tørt vejr med temperaturer på mellem tre og syv grader.