Udsigt til ferietrængsel på motorvejene - op til halvanden times ekstra rejsetid

Igen i dag må bilister forvente at skulle dele motorvejene sammen med mange ligesindede. Op til halvanden times ekstra rejsetid kan forekomme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der står lørdag i kalenderen, og med endnu en uge tilbage af skolernes sommerferier er der igen i dag udsigt til mange biler på de danske motorveje med kurs til og fra feriedestinationerne på de hjemlige breddegrader.

Især på den trafikale hovedpulsåre E20, der forbinder Danmark på tværs, vil der i tidsrummet 11-15 kunne opleves særlig stor trængsel, oplyser vagthavende i Vejdirektoratets Trafikcenter, Nicholas Petersson, til TV2 ØST.

quote Ligesom de sidste mange lørdage forventer vi rigtig meget rejsetrafik

Nicholas Petersson, vagthavende, Vejdirektoratets Trafikcenter

- Ligesom de sidste mange lørdage forventer vi rigtig meget rejsetrafik – især på Vestmotorvejen frem mod Storebæltsbroen og ligeledes hen over Fyn har vi oplevet 30-40 minutters forsinkelse begge steder.

- Lige nu ser det fint ud, men vi forventer, trafikken sætter ind for alvor om en times tid.

Der er med andre ord udsigt til næsten halvanden times forlænget rejsetid, hvis turen går hele vejen fra Køge Bugt til Lillebæltsbroen, imens der også må påregnes tæt trafik på den nord-sydgående motorvej E45 i Jylland. Her gør trængselsprognoserne sig særligt gældende for grænseovergangen mod Tyskland.

- Den første rejsetrafik er begyndt at vise sig i form af tæt trafik, oplyser vagthavende om den aktuelle status på motorvejene.

- Man skal forvente forsinkelser.

Håb for mindre trængsel

Derfor lyder der et råd fra Trafikcenteret om at væbne sig med en god portion tålmodig – eller hvis man har mulighed for det – udsætte rejsen til sidst på eftermiddagen.

- Og så er det en god idé at orientere sig om trafiksituationen, inden man kører afsted.

Der er dog et lille håb for bilisterne i dag, om at det ikke bliver nært så slemt på vejene, som de forudgående lørdage.

koe_storebaelt.jpg
Læs også
Feriemylder på motorvejene - trafikken sneglede sig af sted
koe_storebaelt.jpg
Læs også
Feriemylder på motorvejene - trafikken sneglede sig af sted

- Sidste lørdag så noget bedre ud – så det kan være, det gentager sig, siger vagthavende, som dog ikke kan stille nogen garantier.

Sidder man med oplevelsen af, at trafikken i år er særligt tung på de sjællandske motorveje, så er der noget om snakken:

- Det plejer ikke at være så slemt – men der er flere biler på vejene denne sommer, hvor mange har valgt at holde ferie har hjemme – og det har måske lagt et større pres på Vestmotorvejen, end den kan klare, siger Nicholas Petersson, som peger på, at strækningen ikke har været plaget af hverken større uheld eller vejarbejder.


Nyhedsoverblik