Alene i år er der på fire kalkunfarme på Vestsjælland konstateret smitte med den frygtede fugleinfluenza.
Udbrud, der samlet har kostet 117.000 kalkuner livet.
Specielt det her trådnet, det har vi haft mistanke om er en måde, som virus kan komme ind på
Nu stiller professor Lars Erik Larsen fra Københavns Universitet, der er en af landets førende eksperter i fugleinfluenza, et centralt spørgsmål til sagen:
Kan udbruddene skyldes, at der er trådnet og ikke glas i vinduerne ind til besætningerne, der ligger i et område, hvor der i forvejen lever mange vilde fugle?
- Vi ved, at det her virus godt kan smitte via afføring, der kommer ind i besætningerne. Især hvis der ikke er ordentligt lukket af i forhold til de vilde fugle. Specielt det her trådnet, det har vi haft mistanke om er en måde, som virus kan komme ind på, siger han til TV2 ØST.
Udskifter man nettene med vinduer, så kan en mistænkt smittevej reduceres, mener han.
- Der er ikke stor tvivl om, at smitten kommer fra de vilde fugle. Så enhver foranstaltning, der kan forhindre kontakten mellem de vilde fugle og kalkuner vil hjælpe på risikoen, siger Lars Erik Larsen.
Vi ved, at Sydsjælland er et hotspot for fugleinfluenza
Han understreger dog, at det tilsvarende er vigtigt at blive bedre til at skifte tøj og støvler, når man kommer udefra, og at det at sikre foderet mod vilde fugle også er effektivt for at undgå smitte.
Et hotspot for fugleinfluenza
Fugleinfluenza er en virussygdom, der efter flere års udbrud blandt trækfugle nu findes naturligt i Danmark hele året.
Mens mange vandfugle godt kan overleve et udbrud med sygdommen, så vil for eksempel høns og især kalkuner med sikkerhed dø en smertefuld død, hvis virussen slipper ind i farmene.
Sker det, bliver hele besætningen aflivet i en fart, så dyrene ikke når at lide.
Lars Erik Larsen oplyser, at både fødevaremyndighederne og ejerne er meget interesseret i at stoppe udbruddene - og tilføjer, at ejerne har gjort meget for at begrænse risikoen for smitte.
- Vi har også set udbrud i hermetisk lukkede besætninger, hvor vores bedste bud er, at virus er kommet ind igennem ventilationen. Så selvom man gør alt hvad man kan, så er der stadig en risiko, siger han.
Professoren peger samtidig på, at kalkunfarmene ligger i et område, hvor der efter alt at dømme er rigtig megen smitte med fugleinfluenza.
- Vi ved, at Sydsjælland er et hotspot for fugleinfluenza. Det kan vi se på de prøver, vi får ind. Så derfor er der også rigtig stor risiko i netop det område. Samtidig er der mange vilde fugle i området omkring farmene, og der er en sø. Så de ligger måske bare et uheldigt sted, siger han.
Hver tredje kalkun slået ihjel
Årets smitte af fugleinfluenza er usædvanlig højt. Således er mere end hver tredje kalkun blevet aflivet siden nytår på grund af frygt for smitte med fugleinfluenza.
Det oplyser Fødevarestyrelsen til TV2 ØST.
Den 1. januar 2024 var der 321.677 kalkuner på de store farme i Danmark. Siden er 117.000 blevet aflivet på grund af smitte med fugleinfluenza.
Hos Fødevarestyrelsen oplyser kontorchef for Dyresundhed, Mette Kirkeskov, at man endnu ikke er færdig med at finde årsagerne til de seneste udbrud af fugleinfluenza.
Derfor kan man ikke sige, om der ligger regelbrud til grund for udbruddene af fugleinfluenza.
Tidligere er der dog ikke fundet brud på de gældende regler for dyrehold i forbindelse med farmene.
Reglerne er dog også meget løse, siger hun.
- I bund og grund så kunne man vælge at have kalkuner udenfor. Det ville være lovligt, så man gør betydeligt mere, end man skal på de her besætninger.
Mette Kirkeskov understreger samtidig, at man bruger den nuværende metode, fordi den tilser både dyrevelfærd og produktionen bedst.
- Vi kræver, at man smittebeskytter sig så tæt, som vi kan. Og nettene er der for at adskille vilde fugle fra de tamme. Men reglerne overholdes, siger hun.