Uændret antal dårlige betalere - men i 2023 kommer flere til

Endnu har de høje priser og store regninger ikke sat sig i antallet af danskere, der havner i RKI, viser tal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods de høje leveomkostninger og store varme- og elregninger lå antallet af registrerede dårligere betalere i RKI ved udgangen af 2022 på cirka samme niveau som ved udgangen af 2021.

Det præcise antal er 170.912 danskere, 42 flere end året før, viser tal opgjort af analysevirksomheden Experian, der ejer og driver RKI-registret.

Bo Rasmussen, direktør hos Experian, erklærer sig overrasket over, at inflationen endnu ikke viser sig i tallene.

- Det viser jo en smule overraskende, at vi ikke har set den forventede stigning på baggrund af de makroøkonomiske forhold, der har været det sidste stykke tid, og på bagkant af den pandemi, der har været tidligere.

En stigning i 2023

Men det kan hurtigt komme. Bo Rasmussen forventer faktisk, at tallet vil stige i år.

- Det er jo tydeligt, at flere og flere bliver presset på privatøkonomien.

Der kan være store konsekvenser ved at ende i RKI-registret.

Katja Adelhøj Lindblad-Clausen
Læs også
Boligselskaber oplever flere pressede beboere - sender rykker til hver tredje
Katja Adelhøj Lindblad-Clausen
Læs også
Boligselskaber oplever flere pressede beboere - sender rykker til hver tredje

Det er et værktøj, som virksomheder og inkassoselskab bruger til at registrere personer og erhvervsdrivende, der ikke får betalt deres regninger.

Blandt andet bliver det sværere at låne og købe på afbetaling.

Også Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, forventer en stigning i RKI. I første omgang glæder han sig dog over, at tallet ikke er skudt i vejret det seneste år.

- Det afspejler, at danskerne har ramt den her krise i en ganske solid forfatning. Men vi forventer, at nogle af de problemer, som har tårnet sig op i 2022, kommer til at vise sig.

Ikke en finanskrise

I 2014 toppede antallet af skyldnere i RKI-registret. Her var knap 233.000 danskere registreret efter en hård finanskrise.

Så galt går det nok ikke i år, mener Jeppe Juul Borre.

- Jeg tror ikke på, vi får en finanskrise 2.0. Men jeg forventer, at vi får en mere udfordret dansk økonomi at se og også mere udfordrede danske husholdninger.

Hvor mange flere der ender i RKI i år, vil Bo Rasmussen ikke spå om. Det bliver gætværk, siger han.

- Vi er ude i et par års udfordrende økonomi, og på et tidspunkt er der familier, der ikke kan betale regninger.

Detailhandel
Læs også
Halvdelen af detailhandlen forventer flere prisstigninger
Detailhandel
Læs også
Halvdelen af detailhandlen forventer flere prisstigninger

Nyhedsoverblik