Nyhedsoverblik

Tog aflyst grundet personpåkørsel

Der kører på nuværende tidspunkt ingen tog mellem Roskilde og Holbæk videre mod Kalundborg og mellem Roskilde og Ringsted.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Årsagen er en personpåkørsel på Roskilde Station og DSB oplyser, at politiet arbejder på stedet. 

DSB skriver, at togene snart må køre igen, og at der derfor ikke indsættes togbusser.