Tågelys kan være farlige i trafikken - husk både at tænde og slukke dem

Efteråret er sæson for tåge - især i natte- og morgentimerne. Det er dog helt afgørende, at bilisterne husker at bruge deres tågebaglygter rigtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kør forsigtigt, når du kører i tåge. Og det er ikke kun ting udenfor bilen, som du skal være opmærksom på.

Sådan lyder opfordringen fra Midt- og Vestsjællands Politi, efter endnu en morgen med tykke tågebanker over regionen - en situation, der kun bliver mere almindelig, efterhånden som efteråret ruller ind over os og bliver til vinter.

Læs også
Politi advarer mod tæt tåge
Læs også
Politi advarer mod tæt tåge

- Det er rigtig vigtigt, at bilister husker at tænde deres tågebaglygter, når forholdene er til det. Og det er de fleste også gode til. Men det kniber meget mere, når det handler om at huske at slukke dem igen, fortæller Thomas Tarpgaard, der er vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen i politikredsen.

Baglygterne kan være farlige

Problemstillingen gælder både for tågeforlygter og for tågebaglygter. Men politiets opmærksomhed retter sig især mod tågebaglygterne, fordi de kan udgøre fare for andre i trafikken.

Læs også
Risiko for tågebanker i den tidlige morgentrafik
Læs også
Risiko for tågebanker i den tidlige morgentrafik

- Hvis du ikke tænder tågebaglygterne i tæt tåge, så siger det næsten sig selv, at det er en sikkerhedsrisiko, at det kan ende i uheld, fordi man næsten kan være umulig at se i en tågebanke. Men kører du med tågebaglygterne tændt udenfor tågebankerne, så kan det forveksles med bremselys - og det kan også være farligt, siger han.

I tæt tåge kan sigtbarheden være langt mindre end 100 meter.
I tæt tåge kan sigtbarheden være langt mindre end 100 meter. Foto: Jens Tærsker

Et pludseligt bremselys kan per automatik få andre bilister til at bremse - og på den måde kan et glemt tågebaglys også fremkalde svære situationer.

Spørgsmålet er dog, hvornår det er det rigtige tidspunkt at tænde og især slukke tågebaglyset igen.

- Det vil jo altid være et skøn, fordi tågebanker jo meget sjældent er skarpt afgrænset. Men en god tommelfingerregel er, at hvis man kan se baglygterne på bilen foran, så er det tid at slukke lyset selv. Og ligeledes tænde det, hvis man ikke kan se det, siger han.

Tjek og tænk

Han opfordrer bilisterne til jævnligt at se ned på instrumentbrættet - og hvis indikatoren til tågelyset er tændt, så spørge sig selv, om det nu stadig er nødvendigt.

De fleste nye biler er i dag udstyret med systemer, der sørger for at tænde og slukke lyset på bilen automatisk. Det er dog vigtigt, at bilisterne fortsat er opmærksomme på tågelyset, fastslår vicepolitiinspektøren.

Tågelygter kan være forskellen på at blive set og ikke blive set i tæt tåge. Hvor en række regler regulerer brugen af tågelys foran, så retter politiets opmærksomhed sig dog mod tågelys bagpå, fordi de kan skabe farlige situationer.
Tågelygter kan være forskellen på at blive set og ikke blive set i tæt tåge. Hvor en række regler regulerer brugen af tågelys foran, så retter politiets opmærksomhed sig dog mod tågelys bagpå, fordi de kan skabe farlige situationer. Foto: TV2 ØST

- I så godt som alle biler er det stadig føreren, der skal tænde og slukke tågebaglyset. Det kan automatikken ikke finde ud af, siger han.

Kører man med tågelys uden grund, kan det udløse en bøde på 1.000 kroner. Det hører dog til de absolutte sjældenheder, at der udskrives bøder for forholdet, siger han.


Nyhedsoverblik