Efter 10 ugers lønkamp og strejke kan sygeplejerskerne nu regne med at blive sendt tilbage på arbejde. Det sker efter regeringen har besluttet, at Folketinget skal behandle et lovindgreb.
Forslaget forventes at blive stemt igennem i dag, og vil i så fald træde i kraft fra på lørdag.
Lovindgrebet bygger i høj grad på den aftale, sygeplejerskerne i første omgang stemte nej til, og det mener Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, Helle Dirksen ikke er godt nok.
Det at man vælger at gribe ind uden at der følger penge med, har jo givet anledning til stor vrede og skuffelse hos sygeplejerskerne.
- Jeg synes i forhold til, hvad indgrebet indeholder eller nærmere ikke indeholder, så er det virkelig skuffende. Det må jeg sige, fortæller hun.
Kredsformanden er ikke den eneste, der er skuffet over udfaldet af regeringens indgreb. Kredsnæstformanden er ligeledes skuffet og mener, at indgrebet kan have konsekvenser for fremtiden.
- Vi er overraskede. Det at man vælger at gribe ind, uden der følger penge med, har jo givet anledning til stor vrede og skuffelse hos sygeplejerskerne. Og vi er bange for, hvilke konsekvenser det kan få for fleksibiliteten, men også deres ønske om at blive i faget, forklarer Ulla Birk Johansen, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.
Konflikten mellem sygeplejerskerne brød ud, efter medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd af to omgange stemte nej til en ny aftale om overenskomst for de næste tre år. Senest stemte de nej til en lønstigning på 5,52 procent.
Det er nu den samme lønstigning, som sygeplejerskerne kan se frem til med det nye mæglingsforslag, der i dag stemmes om i Folketinget.
Derudover skal der nedsættes en lønkomité, der har til opgave at se på lønstrukturer i den offentlige sektor. Helle Dirksen havde dog håbet at mæglingsforslaget ville føre noget mere med sig. Hun mener ikke, dette indgreb kommer til at føre til nogen form for løsning med sig.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg havde i den grad både håbet og ønsket, at politikerne have lyttet til sygeplejerskerne og taget dem mere alvorligt, end de tilsyneladende gør, og sørget for, at der blev afsat nogle penge, som parterne forhåbentlig kunne have forhandlet om, så man kunne have fundet en løsning, siger Helle Dirksen og fortsætter:
- Jeg havde også håbet, at de havde lavet nogle flere forpligtigelser i forhold til lønkomiteen, så sygeplejerskerne også kunne se perspektivet i det, i forhold til den ulighed vi har, mener hun.
Skuffede sygeplejersker
Det er ikke kun formændene, der er skuffede over regeringens indgreb. Også sygeplejerskerne er mærkede af strejkens udfald.
- Jeg er skuffet. Eller jeg er faktisk mere vred end jeg er skuffet. Jeg er vred over, at regeringen ikke ser os som ligeværdige med mandsdominerede fag, siger Anne Norman Hansen, der er ansat på afsnit for lungesygdomme på Nykøbing Falster Sygehus.
Hvis vi skal have rekrutteret folk, så skal vi give dem nogle ordentlige arbejdsvilkår, og noget ordentlig løn
Også Johanne Albertsen, der er anæstesisygeplejerske, sidder med en ambivalent følelse i kroppen efter regeringens indgreb. Hun glæder sig til at komme tilbage på sit job, da hun elsker hver dag, hun går på arbejde. Samtidig er hun også skuffet over udfaldet af strejken.
- Jeg er rigtig irriteret over, at der kommer det her lovindgreb, fordi der er et eller andet, der siger mig, at folk har misforstået, hvad det er, vi kæmper for. Når jeg kigger på min hverdag, så mangler vi folk. Og hvis vi skal have rekrutteret folk, så skal vi give dem nogle ordentlige arbejdsvilkår, og noget ordentlig løn, forklarer hun.
Både Johanne Albertsen og Anne Norman Hansen frygter, at den manglende lønstigning vil gøre, at der bliver yderligere mangel på hænder i sundhedssektoren, hvilket ifølge dem kan have store konsekvenser for kvaliteten på sygehusene.
Mindre motiverede sygeplejersker
Knap 5.000 sygeplejersker har siden 19. juni nedlagt arbejdet. Dansk Sygeplejeråd har sidenhen udvidet antallet af strejkende sygeplejersker over flere omgange.
Det har ført til 35.500 udskudte operationer, og det efterslæb vil først kunne være afviklet om op mod to år, vurderer Sundhedsstyrelsen i en rapport.
Indgrebet vil derfor nok glæde nogle patienter rundt om i landet, men kredsformanden er bange for, at det vil føre til mindre samarbejdsvilje hos sygeplejerskerne, og at efterslæbet derfor vil tage længere tid at indhente.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg er rigtig bekymret for, hvordan sygeplejerskerne vil reagere på det her. Sygeplejerskerne har valgt at strække sig rigtig langt for at få sundhedsvæsnet til at hænge sammen, forklarer Ulla Birk Johansen.
- De tager ekstravagter, de tager ferier, de bliver længere og arbejder døgnets fireogtyve timer, og de dækker de huller, der er i sundhedsvæsnet. Jeg er bekymret for, at sygeplejerskerne begynder at tænke, at hvis vi ikke bliver anerkendt for vores profession, så skal vi ikke strække os så langt, siger hun.
Ifølge sygeplejerske Anne Norman Hansen er Ulla Birk Johansens bange anelser helt korrekt. Hun tror, at man bliver nødt til at synliggøre problemet med mangel på sygeplejersker, før der gøres noget.
- Jeg tror på, at der skal arbejdes efter reglerne og arbejdstidsaftalerne, så vi virkelig kan signalere, at der er et problem. Så må vi lade være med at tage ekstravagter, så de kan se, der er et problem, så vi kan få nogle flere kvalificerede medarbejdere, siger Anne Norman Hansen
Frygter for sundhedsvæsnets fremtid
Men det er ikke kun sygeplejerskernes reaktion her og nu som både formanden og næstformanden i Dansk Sygeplejeråd frygter. De er også bange for, at det kan føre til, at mange helt vælger faget fra.
- De synes i den grad, det er mangel på respekt, og synes også, at politikerne og arbejdsgiverne misser at se det kæmpe problem, der er med manglen på sygeplejersker. Og hvis der så er endnu flere, der forlader faget, er det jo en trussel for sundhedsfaget, en trussel af kæmpe dimensioner, mener Helle Dirksen.
Jeg frygter for sundhedsvæsnets fremtid i alt det her, og at vi kommer til at mangle flere kollegaer
Også sygeplejerske Anne Norman Hansen frygter for fremtiden. Hun er især nervøs for patientsikkerheden, og hvorvidt sygeplejerskerne kan overholde de krav og retningslinjer, de skal efterleve.
- Jeg frygter for sundhedsvæsnets fremtid i alt det her, og at vi kommer til at mangle flere kollegaer, siger hun.
- Jeg er rigtig bange for, det kommer til at koste menneskeliv i sidste ende, siger Anne Norman Hansen.
Strejken har været det værd
Sygeplejerskerne mener, at der er et lønefterslæb for deres faggruppe, hvilket er grunden til, at de i første omgang valgte at strejke. Lønefterslæbet skyldes ifølge sygeplejerskerne tjenestemandsreformen fra 1969, som den nedsatte lønkomité nu skal se på.
Men selvom strejken ikke endte lige så lykkeligt, som mange sygeplejersker havde håbet på, er der bred enighed om, at strejken bestemt ikke har været forgæves.
- Vi har fået sat en markant dagsorden omkring den ulighed, der er, hvad angår løn. Det budskab, vi har trængt igennem med, har fået massiv opbakning blandt de borgere, vi har mødt på gaden. Og kampen er jo ikke slut endnu, siger Helle Dirksen.
Selvom den officielle strejke nu med stor sandsynlighed får sin afslutning på lørdag, slutter lønkampen ikke her.
- Vi skal selvfølgelig tilbage på arbejde, men kampen er jo ikke slut. Den har varet i 52 år, og den fortsætter. Den slutter ikke med strejken, det bliver bare i et andet spor, mener Ulla Birk Johansen.