Sundhedsministeren varsler genåbning for butikker landet over

Skoler og butikker kan åbne i store dele af landet, hvis politikere følger ekspertgruppes vurdering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Statens Serum Instituts Ekspertgruppe for matematisk modellering vurderer, at en stor del af butikkerne over hele landet kan genåbne i de kommende uger.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

Meldingen fra Magnus Heunicke kommer, efter at ekspertgruppen har færdiggjort deres beregninger af, hvordan smitten vil udvikle sig, hvis restriktioner lempes.

Det samme gælder udendørs kulturaktiviteter, som kan genåbne med krav om, at man kan fremvise en negativ coronatest, vurderer ekspertgruppen.

Vurderingen vil regeringen drøfte med partierne i Folketinget tirsdag. Dagen efter vil et resultat om genåbningen blive meldt ud af regeringen.

Det er ekspertgruppens indstilling, at de gældende nationale COVID-19-tiltag, der udløber den 28. februar 2021 forlænges til og med den 5. april 2021

Nogle afgangselever kan komme tilbage i skole

Også nogle af grundskolens afgangselever kan komme tilbage i skole, hvis politikere følger ekspertgruppes vurdering.

Det gælder for eleverne i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm.

Efterskoler, ungdoms- og voksenuddannelser i disse områder vil også kunne genåbne.

I Nordjylland og Vestjylland vil elever på eksempelvis gymnasier i så fald kunne komme tilbage med 50 procent fremmøde. Og de skal have to ugentlige coronatest.

Læs også
Kommuner bedt om at have testkapacitet klar til genåbning af folkeskoler
Læs også
Kommuner bedt om at have testkapacitet klar til genåbning af folkeskoler

På Bornholm kan uddannelser åbne for alle.

For efterskolerne foreslår ekspertgruppen, at alle elever kan komme tilbage i de udvalgte områder. Det vil så ske under særlige forholdsregler, siger Magnus Heunicke til TV2.

- Der vil så være nogle krav til efterskoler, fordi man bor tæt sammen og er tæt sammen. Men hvis man bor i det nordjyske, så vil de kunne genåbne tidligere end resten af landets efterskoler.

Læs også
Statsministeren løfter lidt af sløret - genåbning bliver gradvis
Læs også
Statsministeren løfter lidt af sløret - genåbning bliver gradvis

- Jeg ved godt, det er træls, men vi er nødt til at gøre det forsvarligt.

- Især i en situation hvor vi har en britisk mutation (B117, red.), der nu har overtaget, siger sundhedsministeren.

Han forventer, at der vil være omkring 900 indlagte i april, før kurven knækker på grund af forårsvejret - og effekten fra tusindvis af vacciner, siger han desuden til TV2.

- Det er svært at se knækket, men det bliver vejret og vaccinerne, der gør det, siger han.

Her er hvad ekspertgruppen har beregnet:

Regeringen har mandag aften modtaget en vurdering af genåbningen af samfundet fra sundhedsmyndigheder og eksperter fra Statens Serum Instituts Ekspertgruppe for matematisk modellering.


Vurderingen vil regeringen drøfte med partierne i Folketinget tirsdag. Dagen efter vil et resultat om genåbningen blive meldt ud af regeringen.


Det er ekspertgruppens indstilling, at de gældende nationale COVID-19-tiltag, der udløber den 28. februar 2021 forlænges til og med den 5. april 2021.


De indstiller derudover en række lempelser nationalt og på landsdelsniveau.



Ekspertgruppen indstiller på nationalt niveau, at:


- Udvalgsvarebutikker op til 5000 m2 genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Genåbningen gælder ikke udvalgsvarebutikker i storcentre.


- Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om negativ test.


- Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 20 personer for så vidt angår udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.


Ekspertgruppen indstiller endvidere, at der sker yderligere åbninger af samfundet i regionerne: Bornholm, Vestjylland og Nordjylland.


Kilde: Sundhedsministeriet


Nyhedsoverblik