Nyhedsoverblik

Store offentlige hjemmesider er nede

Det offentlige log-in system NemLog-in er på nuværende tidspunkt nede.

Det er endnu uvist, hvornår man igen kan logge på offentlige hjemmesider som Skat.dk og Sundhed.dk via systemet NemLog-in.

Det er et nedbrud hos it-virksomheden Aeven, der har forårsaget problemet.

Her oplyser kommunikationsansvarlig Sara Løppenthin Stendevad, at fejlen er sket, efter at man har kørt en opdatering i et af virksomhedens datacentre.

Der er tirsdag først på eftermiddagen ingen tidshorisont for, hvornår systemet igen er oppe.