Stigende energipriser får efterspørgslen på biobrændsel til at stige: - Vi må sige nej til kunder

Efterspørgslen efter træpiller og brændeovne er steget stødt de seneste måneder. Flere forhandlere må sig nej til nye kunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OBS! Leveringssituation på træpiller er under voldsomt pres. Vi får derfor ikke træpiller i de mængder, som vores kunder efterspørger. Det betyder, at vi ikke kan servicere nye kunder, og faste kunder vil kunne opleve dellevering i en periode.

Sådan skriver Andersen Biobrændsel på sin hjemmeside, hvor indehaver John Andersen sælger træpiller, der kan bruges til pilleovne og pillefyr. De seneste måneder har virksomheden i Ørslev lidt udenfor Vordingborg oplevet en stigende efterspørgsel.

- Folk er begyndt at hamstre træpiller og køber ind til næste år. Jeg må sige nej til, at andre end mine faste kunder køber paller. Jeg kan hjælpe med løse poser, men ikke paller. Ellers ville jeg blive løbet over ende, siger John Andersen, der også er formand for Biobrændselsforeningen. 

quote Situationen er tæt på kaotisk

Kris Bruun, Pillemand.dk

Den stigende efterspørgsel betyder, at priserne på træpillerne er steget. Ifølge John Andersen er priserne stedet både på fabrikkerne og transporten, og den regning ender altså nu hos kunderne.

- Priserne er i hvert fald det dobbelte i forhold til sidste år. Jeg har aldrig set noget lignende, siger John Andersen.

Han tilføjer, at de har oplevet prisstigninger de seneste fire måneder, men først den seneste måneds tid har de oplevet hamstring til den kommende sæson.

- Tæt på kaotisk

Prisstigningerne og efterspørgslen hænger sammen med konflikten mellem Rusland og Ukraine. En stor del af træpillerne bliver nemlig importeret fra Østeuropa og Rusland.

- Da gaspriserne steg, så aftog varmeværker store mængder af træpiller. 40 procent af biobrændslet kommer fra Rusland, siger Kris Bruun, der er medarbejder hos Pillemand.dk, der ligger i Nørre Alslev.

Læs også
Energipriserne eksploderer – her er seks gode råd til, hvor du kan spare
Læs også
Energipriserne eksploderer – her er seks gode råd til, hvor du kan spare

Virksomheden på Falster har derfor haft svært ved at skaffe nok varer til at følge med efterspørgslen. Derfor måtte de også for en periode sætte begrænsninger på, hvor store mængder træpiller kunderne måtte købe. 

- Nogle mennesker har forsøgt at hamstre paller med træpiller. Så blev vi nødt til at sætte en begrænsning på én palle ad gangen, men så aflagde de bare flere ordre. Dem blev vi nødt til at annullere, siger Kris Bruun.

- Situationen er tæt på kaotisk. Der er en håbløs mangel på træpiller, siger Kris Nielsen, der dog understreger, at begrænsningen nu er væk, da lageret igen er blevet fyldt op. Alligevel opfordrer Kris Bruun til, at man ikke køber stort ind.

- Hvis man tager det roligt, er der nok til alle, siger han.

Alternative energikilder

De stigende energipriser har også betydet, at flere vælger at se efter en anden energiform. Blandt andet er efterspørgslen efter varmepumper steget. Det er dog ikke den eneste varmekilder, der er interesse for. 

Læs også
Travlhed hos VVS'ere - salg af varmepumper eksploderer
Læs også
Travlhed hos VVS'ere - salg af varmepumper eksploderer

Hos PN Pejse i Slagelse har de i løbet af de seneste fire-fem måneder oplevet en stigning i efterspørgslen på 20 procent.

- Det er ganske klart og tydeligt. Vi sælger tre til fire brændeovne om ugen, siger indehaver Peter Nielsen og fortsætter:

- Der er en stor del af kunderne, der snakker om de stigende varmeregninger. 



Nyhedsoverblik