Statsministeren har udskrevet valg til Folketinget

Den 1. november er der valg til Folketinget. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) netop oplyst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har været meget snak de seneste måneder, men nu er der kommet et svar.

Den 1. november 2022 vil der være valg til Folketinget.

Det står klart, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) ved et pressemøde på Marienborg netop har annonceret valgudskrivelsen.

- Den vigtigste opgave lige nu er at få Danmark godt igennem krisen, sagde hun, hvorefter hun sagde, at det måske var ejendommeligt med et folketingsvalg i denne tid.

- Men ikke desto mindre er det, hvad et flertal i Folketinget ønsker. Derfor har jeg meddelt dronningen, at der udskrives valg til Folketinget.

Mette Frederiksen brugte en del tid på at sige, hvad Socialdemokratiet ønsker for Danmark. Hun sagde desuden, at hun gerne vil stå i spidsen for en bred regering.

En trussel fra Radikale

I mange måneder har der været spekulationer om, hvornår valget vil blive udskrevet. Støttepartiet De Radikale har nemlig stillet det ultimatum, at statsministeren senest ved Folketingets åbning skulle udskrive valg. Ellers ville partiet udtrykke mistillid til hende og dermed vælte regeringen.

Valg valgkamp folketingsvalg
Læs også
Seneste nyt fra folketingsvalget: Finanslov kan ikke vedtages uden en regering
Valg valgkamp folketingsvalg
Læs også
Seneste nyt fra folketingsvalget: Finanslov kan ikke vedtages uden en regering

Statsministeren udskrev som bekendt ikke valg før Folketingets åbning i går, men fordi de Radikale først i morgen, torsdag, har mulighed for at udtrykke mistillid i folketingssalen, så har Mette Frederiksen altså alligevel nået at udskrive valg, inden hun blev tvunget til det.

De Radikales utilfredshed skyldes regeringens håndtering af minksagen, hvor regeringen i november 2020 besluttede at aflive alle mink i Danmark på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Et krise-valg

Det bliver med stor sandsynlighed et valg i krisens tegn. Det er i hvert fald vurderingen fra de politikere herfra regionen, som TV2 ØST talte med efter Folketingets åbning i går.

- Det (vigtigste emne, red.) bliver selvfølgelig, hvordan vi klarer os igennem de stigende energipriser og sørger for, at folk kan holde sig varme til vinter og for at vores gode lokale butikker, slagtermesteren og så videre, at de kan holde deres forretninger kørende. Det er virkelig det, som er svært at finde løsninger på, og som vi bliver nødt til at finde løsninger på, sagde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) efter åbningstalen til TV2 ØST.

- Jeg tror, det vil handle om energikrisen med de stigende priser. Både på energi, fødevarer og selvfølgelig også den usikkerhed, der er omkring Ukraine-krigen. Den usikkerhed, som den medfører på hele forsvars- og sikkerhedsområdet, lød det fra Jacob Jensen (V).

20221004-122425-L-1920x1283we
Læs også
Mette F. i åbningstale: Verden er blevet mere usikker
20221004-122425-L-1920x1283we
Læs også
Mette F. i åbningstale: Verden er blevet mere usikker

Også Mette Frederiksen selv adresserede krisen under sin åbningstale.

- Verden er blevet mere usikker. Energikrise. Cyberangreb. Anslag mod kritisk infrastruktur. Vores forsyningssikkerhed er under pres. Og værst af alt, krig i Europa. Før det en pandemi. Mon ikke de fleste af os i de forgangne år har haft en vis bekymring, sagde hun, og senere på dagen sagde hun til TV2 ØST:

- Inflationen er et kæmpe problem, og det gælder ikke mindst i Region Sjælland, hvor mange mennesker bor væk fra de større byer og både er afhængige af en bil for at passe deres arbejde og har brug for at kunne opvarme deres bolig til vinter.


Nyhedsoverblik