Stalkingcenter: Charlottes stalker skulle have været stoppet for længst

Udsatte for stalkere bør have bedre og hurtigere hjælp, mener direktøren for Dansk Stalking Center.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Får hun noget hjælp, eller står hun med det selv?

Det er det første spørgsmål, direktøren for Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen, stiller, da vi med udgangspunkt i Charlotte Dokkedals stalkingsag skal interviewe hende om stalking.

Igennem flere år er Charlotte Dokkedal blevet chikaneret af sin ekskæreste, som hun har et nu femårigt barn med. Ekskæresten har mange gange om dagen ringet og sendt beskeder til hende, beskeder af truende eller pornografisk karakter.

- Jeg opfatter det som truende, når han skriver, at han vil blive ved med at chikanere mig, til jeg har begået selvmord. Eller når han sender beskeder med link til et YouTube-klip, hvor en mand fortæller om, hvorfor han slog en anden ihjel. Han truer med at brænde mit og mine forældres hus af og at smadre os psykisk. Det er meget grænseoverskridende, og han kører meget på følelser og angst for at få os til at bryde sammen, siger Charlotte Dokkedal til TV2 ØST.

VIDEO: Hør Charlotte Dokkedal og hendes forældre fortælle om stalkingen:

 

Lise Linn Larsen kender alt til konsekvenserne af stalking. Siden 2010 har hun som direktør i Dansk Stalking Center arbejdet på at få stalking anerkendt som et traumatiserende og alvorligt problem i samfundet.

- 78 procent af de kvinder, vi hjælper her i centeret, har posttraumatisk stress. Det er meget alvorligt. Vi ved, at nedbrydningen af psyken hos en person, der bliver udsat for stalking, begynder allerede efter 14 dage, siger Lise Linn Larsen og fortsætter:

- Først føler man sig måske utryg og ser sig over skulderen, når man går ud. Efter et stykke tid isolerer man sig måske og tør slet ikke at gå ud længere, fordi man er bange. Mange mister deres job og deres netværk. De udvikler angst, stress og sover ikke om natten, forklarer hun.

 
 

Ikke bare nogle opkald og blomster

Cirka 1.500 personer ringer årligt til Dansk Stalking Centers telefonrådgivning for at få hjælp. Omkring 10 procent er mænd, resten er kvinder. Ud af dem, der ringer, får cirka 30 procent yderligere hjælp til at håndtere stalkingen i centeret. Og hjælp skal de, ifølge Lise Linn Larsen, have.

- Stalking handler ikke bare om en, der sender nogle blomster eller sms’er og ringer op. Det er ikke for sjov. Det er vold på linje med psykisk vold og minder meget om det, og det er rigtigt alvorligt, siger Lise Linn Larsen.

VIDEO: Hør nogle af de truende beskeder. Charlotte Dokkedals stalker har efterladt:

 

Hos Dansk Stalking Center definerer de stalking som en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, der er uønsket og vedvarende og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.

Stalkingen kan foregå på mange måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i en sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og forstyrrende.

Stalkingen kan f.eks. være:

Ofte er stalkeren en nær relation, det kan for eksempel være en tidligere kæreste eller samlever. Det kan også være en bekendt eller en helt fremmed, der pludselig kontakter en.

Stalking kan fortsætte i måneder og år

Ifølge Lise Linn Larsen er et af de store problemer i stalkingsagerne ofte, at de trækker ud. Ofte ikke bare i dage og uger, men i måneder og ofte i flere år. Fra den person, der er udsat for stalking, kontakter politi eller kommune, går der ofte mange måneder, før stalkeren får et tilhold. Når stalkeren derefter fortsætter sin adfærd, kan der igen gå flere måneder eller år, før stalkingen reelt har en konsekvens for stalkeren.

- Som udsat er du så alene med det her. Vi har ikke et system eller et politi, der kan dæmme op for det her. Når tilholdet er blevet overtrådt nogle få gange, så skal der gives en sigtelse, og så skal det føre til en dom. Men det sker ikke. Det, der i stedet sker er, at tilholdet stadig overtrædes den ene gang efter den anden, det kan være mange gange om dagen eller om måneden. Imens bliver de udsatte menneskers liv smadrede. Man bliver ødelagt af stress og angst. Mange går under jorden, ofte bliver de fundet igen, og så er det spildt energi.

quote Han klamrer sig til mig. Jeg tror ikke, at det vil gøre noget godt for ham, at vi flytter væk fra de vante rammer.

Charlotte Dokkedal om hendes femårige søn

Charlotte Dokkedal er flere gange blevet tilbudt et ophold på et krisecenter af Faxe kommune. Hun har valgt ikke at tage imod tilbuddet, eftersom hun er bange for, at det blot vil medvirke til at hendes femårige søn vil blive yderligere traumatiseret.

- Som det er nu, er han ved at udvikle angst og tør ikke at være alene. Han klamrer sig til mig. Jeg tror ikke, at det vil gøre noget godt for ham, at vi flytter væk fra de vante rammer. Og min ekskæreste finder os jo sikkert alligevel, om ikke andet så når vi kommer hjem igen, siger Charlotte Dokkedal til TV2 Øst.

Han lyder vred og desperat

Derfor har hun ikke andre muligheder end sammen med sine forældre at blive ved med at indsamle beviser på, at ekskæresten fortsat overtræder de tilhold, han fik mod at kontakte nogen af dem i september. Dag for dag noterer de samtlige henvendelser og sender til politiet, ligesom de dokumenterer, når ekskæresten igen har været forbi og har begået hærværk. De håber, at det til sidst kan ende med en dom til ekskæresten, der udløser en fængselsstraf.

Ifølge Lise Linn Larsen er det en alt for stor byrde, samfundet lægger på den, der er udsat for stalking. Hun mener faktisk, at Charlotte Dokkedals ekskæreste skulle have været stoppet for længst. Undervejs i interviewet afspiller vi en af de beskeder, ekskæresten har lagt på faren til Charlotte Dokkedals telefonsvarer.

- Ja, han lyder vred og desperat. Han skulle have været stoppet for lang tid siden, mener hun.

Stalkeren kan få hjælp til at bryde mønsteret

Lise Linn Larsen mener, at der er mange veje til at stoppe en stalker. For eksempel kunne Charlotte Dokkedals hjemkommune have taget fat i ham, hvis de har kontakt med ham i forvejen. Måske er han i det psykiatriske system. Ellers må politiet forsøge at stoppe ham, så stalkingen ikke bare fortsætter, siger hun.

quote Vi har en voldsform, som vi som samfund tolererer bare bliver ved med at ske igen og igen

Lise Linn Larsen, direktør, Dansk Stalking Center

- Man kan godt tage ud og forsøge at få ham til at forstå, at det her stopper nu. Det handler altså også om prioritering fra politiets side. Og så handler det om viden – at de, der møder ham, hvad enten det er folk i kommunen eller hos politiet, kan henvise ham til at få hjælp.

- Måske skal det være i psykiatrien. Måske skal det være hos os hos Dansk Stalking Center, hvor man ikke bare som udsat for stalking men også som stalker kan få hjælp til at komme ud af den onde spiral med uønsket kontakt, siger Lise Linn Larsen og fortæller, at alene i 2020 har 30 udøvende stalkere fået hjælp i centeret til at bryde mønsteret.

Hvornår er nok nok?

Når stalking alligevel kan stå på i flere måneder og år, før stalkeren bliver stoppet, handler det ofte om, at lovgivningen på området er svær. Stalking ligger, som det er i dag, ikke under straffeloven, men forvaltningsloven.

Det åbner for, at loven i vid grad kan fortolkes. Der er, ifølge Lise Linn Larsen, ikke klare grænser for, hvornår nok er nok. Faktisk er stalking i dag slet ikke kriminelt, før politiet har givet et tilhold og stalkeren fortsætter alligevel. Og selv da er sagsbehandlingen langsommelig og vanskelig at udholde for den, der er udsat for stalkingen.

- Stalking er en voldform på linje med psykisk og fysisk vold. Det vil sige, at vi har en voldsform, som vi som samfund tolererer bare bliver ved med at ske igen og igen, siger hun og uddyber:

- Det er den udsatte, der skal tolerere det dag og nat, hele døgnet. Og samtidig med at personen er under et voldsomt pres, så er det også den udsatte, der selv skal efterforske sagen og løfte bevisbyrden ved at være den, der indsamler materialet til politiet, der så måske ser på det og siger: ok, vi kigger på sagen. Og sådan kan det blive ved. Det ville vi jo aldrig acceptere, hvis der var tale om, at der kom en person umotiveret hen og slog os over næsen, så den brækkede, siger Lise Linn Larsen.

Om stalking