Nyhedsoverblik

Seks millioner til nyt projekt

Underviserne skal være bedre til at støtte unge med funktionsnedsættelser, så færre dropper ud.

Derfor har sammenslutningen af Unge Med Handicap og Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieskole modtaget 5,9 millioner kroner fra Tietgenfonden i støtte til projektet Faglært for alle.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Redder Kommunikation.

51 procent af de unge med funktionsnedsættelser falder fra erhvervsuddannelserne.

Underviserne skal derfor efteruddannes til bedre at kunne tage hånd om elever med autisme, adfærdsforstyrrelser og andre handicap.

- Ved at opkvalificere faglærernes viden om og redskaber til at hjælpe unge med funktionsnedsættelser, bygger vi bro til de unges fremtid og sikrer samtidig flere hænder til dansk erhvervsliv og den grønne omstilling, siger Christine Paludan-Müller, der er uddelingschef i Tietgenfonden.