Så kører corona-testbilerne i sommerlandet

Fra mandag kan man droppe ind og få en coronatest på udvalgte hotspots i sommerlandet uden at bestille tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Feriegæster i det danske sommerland kan fra mandag og hen over sommeren få en hurtig coronatest på en række særligt udvalgte steder med mange mennesker.

quote På den måde vil vi jo kunne finde ud af, om der pludselig er et udbrud af Covid-19 i et ferieområde

Søren W. Rasmussen, lægefaglig enhedschef i Region Sjælland

Mobile teststationer i form af særligt indrettede biler kører rundt i sommerlandet og gør holdt ved populære feriesteder som Marielyst, Blokhus, Løkken og Odsherred. Det oplyser flere regioner.

Også populære attraktioner som Lalandia, Djurs Sommerland og Ree Park får besøg af testbiler, hvor man kan droppe ind og få en test uden at bestille tid på forhånd.

110326_lalandia_flag.jpg
Læs også
Myndighed undersøger mulig smittespredning i Lalandia
110326_lalandia_flag.jpg
Læs også
Myndighed undersøger mulig smittespredning i Lalandia

- På den måde vil vi jo kunne finde ud af, om der pludselig er et udbrud af Covid-19 i et ferieområde, siger Søren W. Rasmussen, lægefaglig enhedschef i Region Sjælland.

Her tager man i første omgang fat på at teste ved Lalandia og Marielyst og senere en række andre steder blandt andet Odsherred.

Hotspots i de øvrige regioner

Ifølge Per Sabro Nielsen, lægefaglig direktør for præhospitalet i Region Midt, har man i det midtjyske udvalgt ti hotspots, hvor der er mange turister, der får besøg af testbussen. Det er for eksempel også ved Silkeborgsøerne.

quote Bilerne vil dukke op med mellemrum og teste de folk, der er interesseret i at blive testet

Per Sabro Nielsen, lægefaglig direktør for præhospitalet i Region Midt

- Bilerne vil dukke op med mellemrum og teste de folk, der er interesseret i at blive testet. Det er typisk steder, hvor der er mange turister - både danske og udenlandske, siger han.

Ifølge Per Sabro Nielsen vil de udenlandske turister få tildelt et såkaldt dummy-cpr-nummer, så de kan registreres. De vil så blive ringet op, hvis testen viser sig at være positiv.

COVID-19 test Næstved
Læs også
Danskere testes coronapositive igen efter flere uger
COVID-19 test Næstved
Læs også
Danskere testes coronapositive igen efter flere uger

Hverken danske eller udenlandske turister skal betale for testen.

I Region Hovedstaden vil fem mobile teststationer køre rundt til udvalgte steder blandt andet i Nordsjælland og på Bornholm ifølge regionen, der endnu ikke kan oplyse nærmere.

I Region Nordjylland bliver der testet blandt andet i Øster Hurup, Hals, Blokhus, Løkken, Lønstrup, Vorupør samt ved Skallerup Klit Feriecenter.

En del af den nationale teststrategi

De mobile teststationer er et element i den nationale teststrategi. De placeres også ved grænseovergange, lufthavne og færger.

Ud over turister er de også møntet på ansatte i butikker, i forlystelsesparker, på restauranter og lignende, oplyser Justitsministeriet.

20200403-083639-l_23mb.jpg
Læs også
Overlæge svarer: Kan man få en falsk positiv coronatest?
20200403-083639-l_23mb.jpg
Læs også
Overlæge svarer: Kan man få en falsk positiv coronatest?

I første omgang er der i alt cirka 15 mobile teststationer, der kører rundt i sommerlandet, men antallet ventes at stige til 20 inden for en kort periode.

De er et supplement til de 20 testtelte, der indtil nu er rejst i hele landet, og hvor det kræver tidsbestilling at blive testet.


Nyhedsoverblik