Myndighed undersøger mulig smittespredning i Lalandia

Styrelsen for Patientsikkerhed er gået ind i sagen med at optrevle den smittekæde, som en kvinde frygter at have bidraget til på et besøg i Lalandia.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag kunne Stina Petersen fortælle, at hun efter et ferieophold i Lalandia Rødby blev konstateret positiv for smitte med coronavirus. Selv valgte hun efterfølgende at advare Lalandia om den potentielle risiko, hun kunne have udsat andre gæster for.

Lalandias direktør Jan Harrit oplyste i den forbindelse til TV2 ØST, at virksomheden på egen hånd havde indledt en smitteopsporing af mulige medarbejdere og gæster.

Søndag oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, at de er gået ind i sagen og har indledt en smitteopsporing af en potentiel smittekæde.

20200403-083639-l_23mb.jpg
Læs også
Overlæge svarer: Kan man få en falsk positiv coronatest?
20200403-083639-l_23mb.jpg
Læs også
Overlæge svarer: Kan man få en falsk positiv coronatest?

- En person, der besøgte Lalandia i Rødby den 16. – 18. juni 2020 er efterfølgende testet positiv for covid-19. Styrelsen for Patientsikkerhed har i går og i dag været i kontakt med både Lalandia og den smittede person, og nære kontakter til den smittede er identificeret og kontaktet med henblik på, at de kan blive testet, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en meddelelse.

Bekræfter smitte med corona

Den mulige smittekæde i Lalandia er en af tre aktuelle sager i Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporingsarbejde.

Heraf fremgår det også, at der aktuelt kun tale om én smittet person, som har besøgt Lalandia.

- Vi arbejder intenst på at stoppe alle smittekæderne, så virussen ikke breder sig yderligere. I alle sager fortsætter smitteopsporingsarbejdet, hver gang en ny person med relation til en konkret begivenhed testes positiv. Det er fortsat helt afgørende, at de generelle anbefalinger også overholdes så smitten angribes fra flere sider, siger Anette Lykke Petri, overlæge og konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed i samme meddelelse.

Lalandia
Læs også
Coronasmittet kvinde var gæst i Lalandia - mener alle besøgende skal have besked
Lalandia
Læs også
Coronasmittet kvinde var gæst i Lalandia - mener alle besøgende skal have besked

Stina Petersen har overfor TV2 ØST dokumenteret, at hun torsdag blev testet positiv for cornavirus i en af to test i forbindelse med en indlæggelse på Herlev Sygehus. Selvom den ene test er negativ og den anden positiv slog sygehuslægen fast, at Stina Petersen er smittet med corona – og hun burde tage de fornødne forholdsregler.

Siden har flere eksperter uafhængigt af hinanden draget samme konklusion – at en positiv coronatest er ensbetydende med, at man er smittet.


Nyhedsoverblik