Nyhedsoverblik

Rekordhøjt beløb doneret til nødhjælp

Listen over brændpunkter og dermed steder, der har brug for nødhjælp rundtomkring i verden, er lang, og folk lader ikke til at holde sig tilbage med at donere.

Danskerne har aldrig doneret så mange penge til Folkekirkens Nødhjælp som i 2023. Her indsamlede organisationen i alt 207 millioner kroner til arbejdet i verdens brændpunkter.

- Vi oplevede i 2023 en meget stor opbakning fra befolkningen i Danmark. Både ved vores landsindsamling og indsamlinger i forbindelse med konkrete katastrofer og kriser var der meget stor villighed til at bidrage, siger Jonas Nøddekær, organisationens konstituerede generalsekretær, i en pressemeddelelse.