Gennem årene er det blevet sværere og sværere for lokale og regionale medier at overleve. Medierne har mistet læsere, og mange annoncekroner er blevet flyttet fra lokalaviserne og ugebladene til de store techgiganter som Google og Facebook.
Derfor er det vigtigt at styrke lokale og regionale medier nu, mener regeringen. I dag præsenterer kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) regeringens medieudspil på Dagbladet Ringsteds redaktion.
- De lokale medier binder os sammen som mennesker. Det er en investering i demokratiet og den offentlige samtale i samfundet, siger kulturministeren på dagens pressemøde.
Regeringens forslag, der skal styrke lokal- og regional journalistik:
Regeringen foreslår:
- En omfordeling af mediestøttens redaktionelle produktionsstøtte fra store, landsdækkende nyhedsmedier til lokale /regionale nyhedsmedier, som understøtter, at der fortsat er journalister og medier tæt på borgerne uden for de store byer.
- At omfordelingen gennemføres sådan, at den ikke skaber incitament til øget centralisering af lokale og regionale medier, men bidrager til, at medier også placeres uden for de fire største byer.
- Udviklingsstøtte til, at de lokale og regionale medier kan omstille sig digitalt og tilbyde lokalt indhold i et format, der er relevant og tilgængeligt for flere borgere.
- En ny pulje til distriktsblade og ugeaviser, der skal sikre mere lokaljournalistik til borgerne.
- En pulje til samarbejdsprojekter om lokaljournalistisk mellem public service-medier og lokale og regionale medier.
Kilde: Udspillet Den demokratiske samtale skal styrkes.
Udspillet falder i rigtig god jord hos Bente Johannesen, der er ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier, som Dagbladet Ringsted hører under.
- Det er vigtigt, at der er lokale medier, der er tæt på de lokale beslutninger i hver eneste kommune, og som er tæt på borgerne i hver eneste kommune og kan følge udviklingen der. Så derfor synes jeg, det er rigtig positivt, siger hun.
Omfordeler mediestøtte
Regeringen skal nu i gang med at forhandle en aftale på plads med et politisk flertal, så om udspillet rent faktisk bliver til virkelighed, vil tiden vise.
Det betyder, at vi flere steder på danmarkskortet ser tendenser til dannelsen af egentlige nyhedsørkener
Men bliver det, som regeringen ønsker, vil en større del af mediestøtten gå til lokale- og regionale medier. Det skal ifølge udspillet ”understøtte, at der fortsat er journalister og medier tæt på borgerne uden for de store medier”.
- De lokale medier spiller en vigtig rolle for borgernes demokratiske deltagelse og adgang til lokale nyhedshistorier. Det er de nære beslutninger og den lokale, demokratiske samtale, som engagerer mange danskere i demokratiet. En vigtig forudsætning for dét er stærke lokale medier, skriver regeringen i udspillet, som har fået navnet Den demokratiske samtale skal styrkes.
Techgiganter udfordrer
Af udspillet fremgår det, at antallet af ugeaviser i Danmark er faldet fra 248 i 2010 til 184 i 2020. Samtidig er antallet af lokalredaktioner på landets dagblade faldet fra 111 til 84.
Det skal sammenholdes med, at Google, Facebook og LinkedIns procentvise andel af annonceomsætningen kun er gået én vej - opad.
- Det udfordrer det økonomiske grundlag for de lokale og regionale medier og har gennem en årrække ført til store besparelser og fyringsrunder. Det betyder, at vi flere steder på danmarkskortet ser tendenser til dannelsen af egentlige nyhedsørkener, hvor der er få lokale medier til at understøtte det lokale demokrati og dække danskernes liv, som det leves i hele landet, står der i regeringens medieudspil.
Medieudspillet indeholder også et forslag om, at store streamingtjenester som Netflix, HBO Max og Disney+ skal betale et kulturbidrag på fem procent af deres omsætning i Danmark. Det bidrag kan så omsættes til at producere dansk indhold.
Her er regeringens medieudspil:
- Regeringen vil indføre et kulturbidrag for streamingtjenester på 5 procent af tjenesternes omsætning i Danmark.
Det betyder, at tjenester som eksempelvis Netflix og HBO skal betale fem procent af deres omsætning i Danmark til en pulje, der skal sikre "dansk kvalitetsindhold". - Bidragsordningen skal udformes som en trappemodel. Det betyder, at tjenester der laver meget dansk indhold, skal betale mindre i bidrag, end tjenester der ikke laver dansk indhold.
- Regeringen vil gerne "styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne".
I udspillet nævnes en række tiltag, regeringen allerede har indført, der skal sikre denne kontrol.
Ud over det foreslår regeringen blandt andet, at der etableres et nyt center for Tech og Demokrati under Kulturministeriet. - Indsatsen mod misinformation skal styrkes. Det skal blandt andet ske gennem bevillinger til medier og råd, der har dette formål.
- Tech-giganter skal officielt anmodes om at dele deres algoritmer og oplysninger om, hvilken effekt de kan have på samfundet, demokratiet og trivslen.
- Andre lande må ikke kunne forhindre adgang til danske mediers indhold - eksempelvis apps - hvis de er omfattet af medieansvarsloven.
- Der skal udarbejdes en årlig rapport om tech-giganternes indflydelse på demokrati, trivsel og sammenhængskraft i Danmark.
- Det skal undersøges, hvordan sociale medier og digitale tjenester kan gøres mere ansvarlige i forhold til indhold og funktioner, der kan skade særligt børn og unge.
- Regeringen vil derudover styrke DR og omfordele mediestøtten.
En omfordeling af mediestøttens redaktionelle produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale/regionale. - DR skal styrke sit digitale public service-indhold og deres tilbud til unge. Og styrke sin regionale og lokale dækning.
- Der skal være en medieombudsmand.
- Bloggere og influencere skal kunne stilles til ansvar for det indhold, de producerer.
- Krav om overenskomst for public service-producenter.
Kilder: Regeringens medieudspil.