Politi advarer nye studerende om boligsvindlere

Politiet får flere anmeldelser om boligsvindel ved studiestart. Politikommissær råder til, hvad du skal gøre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag ved midnat fik håbefulde ansøgere besked om, hvorvidt de kan starte på drømmestudiet.

Men når jagten går ind på at finde boligen i den nye studieby, opfordrer politiet til at være opmærksom. Antallet af anmeldelser om svindel med lejeboliger stiger nemlig altid omkring studiestart.

- Derfor ved vi, at studerende, som måske har kort tid til at finde en bolig, er i risikozonen for at blive udsat for boligsvindel, siger Jens Skovbjerg, der er politikommissær ved politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet.

quote Ellers er vores generelle råd, at man skal udvise sund fornuft og være lidt kritisk. Hvem er den person, man er ved at indgå en aftale med?

Jens Skovbjerg, politikommissær ved politiets center for it-relateret økonomisk kriminalitet

Han fortæller, at politiet også ser det på andre tidspunkter af året, men at der er flere tilfælde omkring studiestart - især de studerende der starter studie i august og september.

I 2019 fik politiet 324 anmeldelser om svindel med boligudlejning.

I 2020 skete der et lille fald til 286 anmeldelser. Der er ikke opgjort et foreløbigt tal for 2021 endnu.

Se altid boligen 

Jens Skovbjerg understreger, at den vigtigste forholdsregel, man kan tage, er at se boligen inden man overfører penge til en udlejer.

Man skal også være opmærksom, hvis en potentiel udlejer forsøger hurtigt at få overført nogle penge til sig.

- Svindlere vil ofte forsøge at få nogle penge - for eksempel til et depositum eller forudbetalt husleje under påskud af, at der er rigtig mange, der er interesserede, så hvis man vil være sikker, skal man overføre med det samme, siger Jens Skovbjerg.

Læs også
Nu har håbefulde studerende fået besked: Men der er stadig pladser
Læs også
Nu har håbefulde studerende fået besked: Men der er stadig pladser

- Ellers er vores generelle råd, at man skal udvise sund fornuft og være lidt kritisk. Hvem er den person, man er ved at indgå en aftale med?, fortsætter han.

Han fortæller, at man kan tjekke, hvem der ejer boligen ved at gå ind på hjemmesiden boligejer.dk

Politiet opfordrer også til, at man udelukkende overfører penge til sin nye udlejer igennem et dansk pengeinstitut.

Her kan du se hvor mange der er optaget på studie:

  • 67.425 ansøgere bliver 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse. Det er det næsthøjeste antal nogensinde.

  • 80 procent har fået opfyldt deres førsteprioritet. Det svarer til fire ud af fem.
  • Der har i år været i alt 93.388 ansøgere.

  • 11.188 ansøgere, der er kvalificerede til uddannelsen, har ikke fået en plads på det sted, som de ønskede.

  • 9559 ansøgere har fået afslag, da de ikke lever op til adgangskravene, og dermed ikke er kvalificerede.

  • Erhvervsakademiuddannelser optager 11.587, professionsbacheloruddannelserne optager 26.672, mens bacheloruddannelserne optager 29.166.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen 

Når det kommer til udlejning på nettet, er der ikke nogen platforme, som Jens Skovbjerg kan anbefale over andre. Han fortæller, at svindlere er, der hvor folk er.

Skulle uheldet være ude, kan du anmelde, at du har været udsat for svindel til politiet. Det kan gøres på politi.dk.

Læs også
26 procent flere end sidste år - stor søgning til erhvervsakademis uddannelser
Læs også
26 procent flere end sidste år - stor søgning til erhvervsakademis uddannelser

Det er en god idé at sikre sig dokumentation, når man er blevet snydt.

Det er optimalt at have dokumentation for pengeoverførslen, hvilken konto man har overført til, og hvem man har snakket med og selve korrespondancen.

- Jo mere dokumentation, man kan sende med sin anmeldelse, jo lettere har vi ved at gå i gang med at arbejde med den her sag, siger Jens Skovbjerg.


Nyhedsoverblik