Nu har håbefulde studerende fået besked: Men der er stadig pladser

Flere end 67.000 studerende modtog i nat beskeden om, at de har fået en studieplads. Her i sendeområdet er der stadig plads, hvis man i første omgang har fået afslag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Til midnat, natten mellem tirsdag og torsdag, sad håbefulde studerende klar på med deres NemID for at logge ind og få svar på, om de er blevet optaget på deres drømmeuddannelse.

Hos Zealand Sjællands Erhvervsakademi har 1.484 kommende studerende fået den glædelig nyhed, at de er optaget på en af skolens uddannelser. Det er en stigning på to procent sammenlignet med sidste år, hvor 1.462 studerende blev optaget. 

Det store optag skaber stor tilfredshed hos Region Sjællands erhvervsakademi, hvor især uddannelserne til VVS-installatør og laborant er nogle af de mest populære.

- Det er en udvikling, vi kan være fint tilfredse med. Det bekræfter, at uddannelsessøgende i vores region allerede ved, at det er muligt at læse videregående uddannelser, og at det giver gode muligheder for job i erhvervslivet – omkring 90 procent af vores dimittender får job i det private erhvervsliv, siger Ulla Skaarup, der er rektor hos Zealand i en pressemeddelelse.

Her kan du se hvor mange der er optaget på studie

  • 67.425 ansøgere bliver 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse. Det er det næsthøjeste antal nogensinde.

  • 80 procent har fået opfyldt deres førsteprioritet. Det svarer til fire ud af fem.

  • Der har i år været i alt 93.388 ansøgere.

  • 11.188 ansøgere, der er kvalificerede til uddannelsen, har ikke fået en plads på det sted, som de ønskede.

  • 9559 ansøgere har fået afslag, da de ikke lever op til adgangskravene, og dermed ikke er kvalificerede.

  • Erhvervsakademiuddannelser optager 11.587, professionsbacheloruddannelserne optager 26.672, mens bacheloruddannelserne optager 29.166.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen 

På Professionshøjskolen Absalon, der har afdelinger i blandt andet Kalundborg og Vordingborg, modtog 2.721 svar på, at de er kommet ind på uddannelser som blandt andre sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut.

Det betyder, at der i år er blevet optaget fire procent færre studerende sammenlignet med sidste år, hvor der blev optaget 2.836 nye studerende.

Flere ledige pladser

Er man én af dem, der har måttet kigge langt efter en optaget plads efter nattens udmeldinger, er der stadig pladser at få.

Hos Professionshøjskolen Absalon er der blandt andet pladser at få på blandt andet ernæring og sundhed i Slagelse og som folkeskolelærer i Roskilde og Vordingborg.

Er man derimod mere til en bachelor som bygningskonstruktør, eller har man lyst til at uddanne sig til autoteknolog, er der pladser hos Zealand Sjællands Erhvervsakademi i blandt andre Næstved og Køge.

Læs også
Flere vil læse til ingeniør i Kalundborg – færre vil læse leisure management
Læs også
Flere vil læse til ingeniør i Kalundborg – færre vil læse leisure management

Derfor håber man hos erhvervsakademiet, at der til studiestart vil være besat flere pladser.

- Er man ikke kommet ind på det studie, man havde søgt i første omgang, behøver man ikke rejse langt for at finde et godt alternativ på Zealands afdelinger i de seks byer i Region Sjælland: Nykøbing F., Slagelse, Køge, Roskilde, Næstved og Holbæk. Nogle uddannelser er fyldt op, men der er skam stadig masser af muligheder for at starte på et spændende studie til september – eller til vinter - på flere af vores uddannelser, siger Ulla Skaarup.

I alt er 67.425 blevet optaget på et studie i år, hvor der har været 93.388 ansøgere.

Optagelsen på videregående uddannelser i 2021 er det næsthøjeste nogensinde - kun overgået af 2020, hvor 68.718 nye studerende blev optaget.



Nyhedsoverblik