Nyhedsoverblik

PFAS-forgiftning sætter mentale spor

Det er en stor mental udfordring at leve med en forgiftning i kroppen. Sådan lyder det fra krisepsykolog Rikke Høgsted.

- Det kan føles uvirkeligt, og man kan opleve at have følelsesmæssige svingninger og tankemylder, siger hun.

I tre år har medlemmerne af Korsør Natur- og Kogræsserforening skulle lære at leve med en forgiftning i kroppen og uvisheden om, hvorvidt det vil gøre dem syge.

I TV2 ØSTs serie 'De forgiftede familier' giver flere af medlemmerne udtryk for, at det har været tre svære år.

Ifølge krisepsykologen er der brug for hjælp fra både pårørende og professionelle for at kunne håndtere det.

- Der har man brug for nogle, der lytter til én og hjælper med at navigere imellem at bagatellisere og dramatisere, så man kan finde den gyldne middelvej, og det er noget der tager lang tid, siger Rikke Høgsted.

Læs også
- Det værste for en forælder, siger krisepsykolog om PFAS-forgiftede
Læs også
- Det værste for en forælder, siger krisepsykolog om PFAS-forgiftede