¨

Ny kortlægning: Tæt på en million fugle bliver opdrættet og udsat til jagt

Opdræt af især fasaner som skydefugle til jagt er en nicheproduktion på en del godser. Foto: Dansk Ornitologisk Forening.

Nu er udsætning af fugle for første gang opgjort på postnumre. Tallene viser tydeligt, at de fleste udsættes i de østlige dele af landet.

For første gang er udsætningen af fasaner, gråænder og agerhøns, såkaldte opdrættede fugle til jagt, i Danmark nu kortlagt på postnumre.

Udsætningerne registreres hos Miljøstyrelsen, som også har fået udarbejdet kortene med fordeling af udsætningerne på postnumre på grundlag af data fra DCE, Aarhus Universitet.

Af kortet fremgår det tydeligt, at de fleste fugle udsættes i de østlige dele af landet, herunder især på Sjælland, og at fasaner er den fugleart, der oftest anvendes.

Steder med store fasanudsætninger påvirker den naturlige fauner.

Egon Østergaard, formand, Dansk Ornitologisk Forening

I 2019 var der på landsplan 857 udsætninger af i alt 801.773 fasaner, mens der blev undsat 60.066 gråænder og 5.864 agerhøns.

Mange steder i landet bliver fugle opdrættet og sat ud i naturen med det formål at drive jagt på fuglene. Det foregår for eksempel på den måde, at jægerne betaler for at være en del af en fællesjagt og betaler et beløb for hver fugl de skyder.

Flere godser her i regionen tilbyder den form for jagt.

Udsætning skal stoppes

Tallene falder ikke i god jord hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der mener, at udsætning generelt skal stoppes, og at jagt i stedet skal drives på naturlige bestande.  

- Det må være det naturlige, når man er jæger, at man skyder af det overskud, der nu er af de arter, hvor der er jagthed, for eksempel gråænder. Der er en stor bestand i hele Nordvesteruopa, og der er ingen grund til at udsætte ænder, siger formand Egon Østergaard.

Grafikken herunder viser, hvor mange gange der er sat opdrættede fugle ud i naturen i de enkelte kommuner. I de kommuner, hvor der bliver sat flest fugle ud, er der udsat mellem 5.000 og 45.000 fugle i 2019. Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Lonni Christiansen

Opdræt af især fasaner som fugle til jagt er en nicheproduktion på en del godser. Ifølge Egon Østergaard har store fasanudsætninger konsekvenser.

- Steder med store fasanudsætninger påvirker den naturlige fauner. Når man lukker tusindvis af fasaner ud, kan man diskutere det etiske i den form for jagt, men man kan også kigge på, hvilken effekt de har på faunaen deromkring. For når man har mange fasaner, man lukker ud, æder de nogle ting, de ikke burde æde, hvis man vil tilgodese det naturlige dyreliv, siger han.

Normale tal

Danmarks Jægerforbund er ikke enig i kritikken fra DOF. Formand Claus Lind Christensen kalder tallene for de udsatte fugle for normalt og mener, at jagt bliver drevet på naturlige bestande.

- Men der er en lang kultur for, at den bliver suppleret med udsatte fugle, og det bliver gjort på en bæredygtig måde, hvor der bliver lavet en biotopplan (en række naturforbedrende tiltag, som skal sørge for, at vildtets levevilkår på ejendommen forbedres, red.).

Claus Lind Christensen mener heller ikke, at der kan sættes spørgsmålstegn ved det etiske aspekt i udsætningen af de mange fugle.

- Ikke, når vi gør det på den måde, vi gør det, hvor vi opdrætter under meget gunstige forhold, som Dyrenes Beskyttelse har været med til at godkende, og når vi udsætter dem i meget god tid, siger han.

Politisk spørgsmål

Kortlægningen er ifølge DOF’s formand, Egon Østergaard, et wake-up call i forhold til den geografiske forskel, der er i måden, man jager på.

- Det, der overrasker mig, når man ser på kortet, er, at der er dele af landet, hvor der ikke sættes fugle ud. Det kan godt undre mig, at der er dele af landet, hvor jægerne udnytter de naturlige bestande, når man går på jagt, og ikke sætter fugle ud bare med det formål at skyde dem, siger han.

Der er en lang kultur for, at den bliver suppleret med udsatte fugle, og det bliver gjort på en bæredygtig måde

Claus Lind Christensen, formand, Jægerforbundet

Han understreger, at der er forskellige problemer forbundet med de tre forskellige fuglearter, som man sætter ud. 

- For fasaner er der et særligt forhold, fordi der er ret meget økonomi involveret i det på de godser, hvor man har de her store udsætninger - og det er virkelig store udsætninger nogle steder. Gråænder har det særlige problem, at når man sætter dem ud, så belaster de vådområder med deres afføring.

Egon Østergaard mener, at det grundlæggende er et politisk spørgsmål og op til ministeren på området, hvorvidt der skal laves om på reglerne.

Her er et hele Danmarkskortet, der viser antaller af udsatte fasaner.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App