Det var et makabert syn, der i weekenden mødte fritidsornitologen Carsten Friis Overby under en skovtur ved Ulvshale på Møn.
Her fandt han 10 døde canadagæs i en bunke, hvor brystkødet var skåret fra fuglene med det karakteristiske sorte og hvide hoved. Herefter var de døde gæs blevet efterladt i skovbunden.
Jeg er på ingen måde naturromantiker og kan godt tåle at se død
- Det er for dårligt, at man lader så meget fugl gå til spilde, siger Carsten Friis Overby, der har et sommerhus ved Ulvshale.
Første gang, han stødte på bunken med døde canadagæs, var lørdag den 11. januar. Her tænkte han, at jægerne sikkert snart ville hente gæssene. Men dagen efter lå fuglene stadig i skovbunden, og han dokumenterede sit fund ved at fotografere bunken med canadagæs.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg er på ingen måde naturromantiker og kan godt tåle at se død – og jeg kan sagtens se, at de efterladte fugle tjener et formål for andre dyr som ræve og rovfugle. Men når vi som mennesker skyder et dyr, så har vi en forpligtigelse til at få det maksimale ud af det, siger Carsten Friis Overby.
- Der må være mere, som man kan spise på sådan en fugl. Hvis man nu havde gjort sig umage med at patere dem, kunne man have skudt lidt færre fugle. Det må være dovenskab, der gør, at man har ladet fuglene ligge, tilføjer han.
Jagtforening tager afstand
Hos den lokale jagtforening tager man afstand fra sagen og kalder det etisk uforsvarligt at efterlade dyr, som billederne viser, i skoven efter en jagt.
Det er fuldkommen uetisk
- Jeg kender ikke til sagen. Det er ikke ualmindeligt, at man tager brystkødet af, men det hører ingen steder hjemme og er uansvarligt, at man efterlader dem i en bunke i offentligheden, siger Jørgen Peter Larsen, formand for Møns Jagtforening.
- Det er heldigvis meget, meget sjældent, at vi ser sådan noget. Det er ikke almindelig praksis, men der er altid nogle brodne kar rundt omkring i foreningerne. Mit indtryk er dog, at folk er blevet meget mere opmærksomme på at håndtere vildt, end man tidligere var, siger Jørgen Peter Larsen.
Skaber voldsom debat
Efter det makabre fund delte Carsten Friis Overby et billede af de døde fugle på Danmarks Ornitologiske Forenings egen Facebook-side, og det skabte en heftig debat. Allerede efter to timer havde opslaget fået 400 kommentarer.
- Jeg er overrasket over, at det skabte så voldsomme reaktioner, siger Carsten Friis Overby.
Han undrede sig især over diskussionen om, hvorvidt man kun kan spise brystkødet på en canadagås.
- Kan det virkelig passe, at man kun kan bruge brystkødet fra sådan en fugl? Måske er det en myte blandt jægere, at man kun kan spise det stykke kød? Men ifølge en jagthjemmeside kan man faktisk spise store dele af fuglen, siger han og bakkes op af Jørgen Peter Larsen.
Artiklen fortsætter under boksen.
Canadagås
- Canadagåsen er en meget stor gås med sort hals og hoved og et hvidt, trekantet hagebånd. Den kan ligne den mindre og mere kompakte bramgås på grund af begge fugles kontrasterende sorte og hvide farver på hoved og hals, men canadagåsen har et lyst bryst, hvor bramgåsens sorte hals fortsætter i et sort bryst.
- I Danmark yngler der få par canadagæs spredt over hele landet. Alle fugle er ifølge Danmarks Ornitologiske Forening efterkommere af lokalt udsatte fugle fra blandt andet godser, hvor den blev indført som prydfugl. De danske par yngler primært i næringsfattige ferskvandssøer, hvor reden anlægges på mindre holme.
- Canadagåsen anses ifølge Danmarks Jægerforbund som en invasiv, men man tilstræber ikke at udrydde den i henhold til handlingsplanen for invasive arter.
Kilder: Danmarks Ornitologiske Forening og Danmarks Jægerforbund.
- Meget af fuglen er skrog, og det fylder meget i fryseren, hvis man skal fryse samtlige gæs ned. Men man kan indlevere fuglene til vildtslagterier og få dem ordnet og vakuumpakket. Det er meget almindeligt, siger formanden for den lokale jagtforening.
Svært at finde den skyldige
Det kan ifølge Jørgen Peter Larsen være svært at finde frem til den eller de skyldige i sagen, fordi Møn hvert år besøges af mange jægere – både lokale og udenlandske.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Der kommer mange jægere her, og Møn er et sted, hvor der bliver lejet meget jagt ud. Derfor er det ikke nødvendigvis lokale hernede fra, der laver den slags ting, siger formanden for den lokale jagtforening.
Jørgen Peter Larsen oplyser, at der ikke er regler eller lovgivning på området, som kan straffe den eller de skyldige.
- Men det er fuldkommen uetisk at gøre, siger han.
Hos Møns Jagtforening har man allerede stor fokus på dyreetik, og sagen fra Ulvshale vil ifølge formanden blive taget op ved foreningens næste generalforsamling.