Nyhedsoverblik

Nu kan pædagoger hurtigere blive fængselsbetjent

Ved næste ansøgningsfrist til fængselsbetjentuddannelsen vil det være muligt at få op til ti måneders merit, hvis du har en relevant uddannelse.

Det oplyser kriminalforsorgen i en pressemeddelelse, og det glæder justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Jeg håber, at den nye merituddannelse kan være med til at tiltrække endnu flere engagerede mennesker til faget, så vores dygtige fængselsbetjente kan få nogle flere kolleger.

En relevant uddannelse er blandt andet uddannelser som politibetjent, pædagog, misbrugskonsulent, sosu-assistent, ambulanceredder eller socialrådgiver.

Det er muligt at uddanne sig til fængselsbetjent i blandt andet Nykøbing Falster.