Naboopgør mellem kommuner på vej - kappes om at have den vildeste natur

Alle kommuner i TV2 ØSTs sendeområde har valgt at gå med i Miljøministeriets konkurrence Danmarks Vildeste Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er godt, at mange er med. Men det er også vigtigt, at de så rent faktisk gør noget for at vinde, ellers så nytter det ikke.

Sådan lyder reaktionen fra Danmarks Naturfredningsforenings (DN) formand i Ringsted, Tom Christiani, efter det står klart, at samtlige kommuner i vores del af landet har valgt at gå med i en konkurrence afholdt af Miljøministeriet 

Ministeriet vil kåre Danmarks vildeste kommune.

Med tv-kendisser som Morten DD Hansen og 'Bonderøven' Frank Erichsen som meddommere står miljøminister Lea Wermelin (S) i front for konkurrencen, der lokker med én million kroner til den kommune, der gør mest for at gøre naturen i kommunen mere vild.

Læs også
Kommuner gør klar til kamp om at blive Danmarks vildeste kommune
Læs også
Kommuner gør klar til kamp om at blive Danmarks vildeste kommune

- Det er spændende, hvad kommunerne vil gøre, og hvordan de enkelte kommuner formår at præsentere de ting, som de gør, siger Bo Kayser, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm.

Alle er med

Alle 12 kommuner i TV2 ØSTs sendeområde har valgt at gå med i konkurrencen - men der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner griber indsatsen an. Nogle steder går man all-in på at så vilde blomster i grøftekanterne. Andre steder satser man på at få udrettede åer til at slynge sig igen eller planter ny naturskov, der med tiden kan blive vild.

quote Det handler først og fremmest om at lade ukrudtet blomstre

Tom Christiani, formand for Danmarks Naturfredningsforenings formand i Ringsted.

Og de to naturfolk har da også en række gode råd til, hvad kommunerne kan gøre for at sikre en mere vild natur.

- Det handler først og fremmest om at lade ukrudtet blomstre og i det hele taget lade naturområder passe sig selv. Når man aktivt griber ind i naturen med frøblandinger af engblomster eller andre gode initiativer, så risikerer man, at man ikke rammer de enkelte områder rigtigt. Det er naturen rigtig god til at justere selv, siger Tom Christiani fra DN til TV2 ØST.

Forvildning er et hit

Rewilding, eller på dansk naturgenopretning eller forvildning, er de seneste år blevet  populære ord i Danmark. Og der er stadig mere fokus på den betydning, som uplejet natur har for alle dele af økosystemerne - lige fra blomster, insekter og til fugle og eksempelvis hjortevildt.

I princippet forpligter kommunerne sig ikke til at gøre noget ekstra på andet end formidling for at komme med i konkurrencen. Det ligger dog i kortene, at jo mere man gør, jo større chance er der også for at vinde konkurrencen i sidste ende. For at vinde står det dog klart, at der skal være tale om en stor, vedvarende, intelligent og nyskabende indsats. Der er dog meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner griber det an.

Læs også
Sjælden tudse lever i grusgrav på Midtsjælland
Læs også
Sjælden tudse lever i grusgrav på Midtsjælland

Konkurrencen løber i foråret foråret 2021 til efteråret 2022 og har et særligt fokus på biodiversitet. Derfor er det også centralt, at andre end kommunerne selv går med i arbejdet.

- Det er helt afgørende, at kommunerne får andre med, eksempelvis landmænd og haveejere. 62 procent af jorden herhjemme er landbrugsjord, og her handler det om at få de enkelte landmænd til at gå med og tage ansvar for, at naturen får det bedre. Det kan være ved at lave vildtbælter - og ved at lade nogle jordområder passe sig selv, siger Tom Christiani.

Lette løsninger med stor betydning

Der er da også en række meget effektive løsninger, som kommunerne kan få gavn af, hvis de gerne vil vinde konkurrencen. Det siger Bo Kayser fra Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm.

- Hvis man skal se objektivt på, hvordan man kunne skabe mere vild natur i en kommune, så er det letteste og mest effektive nok at gøre to ting: Den ene er at omlægge dårlige landbrugsjorde, de såkaldte vådbundsjorde, til natur. Den anden er samtidig forøge kvaliteten af den natur, som vi allerede har, siger han.

Han peger på, at der i vores område er en del inddæmmede områder, som let kunne omdannes til natur igen, hvis der kan skaffes kompensation til landmændene - og så ellers i princippet slukke for de pumper, der holder områderne tørre. Det betyder ikke bare en mere vild natur, det betyder også, at der udledes mindre CO2, fordi dyrkning på vådbundsjordene frigiver meget CO2 , mens der i stedet bindes CO2 i våd tørvejord.

Bo Kayser mener generelt, at vi skulle være bedre til at lade dårlig landbrugsjord blive til natur.

- Det er tankevækkende, at vi egentlig har meget lidt vild natur i vores område. Vi ser det for eksempel på Møn. Her har vi enkelte naturperler - men de er ret afgrænsede, og ellers er der opdyrket jorde, som har meget lav naturkvalitet, siger han. 

Han mener, at der med den øgede turisme på Møn er der behov for mere natur. Ellers slides der for meget på de få naturområder, og kvaliteten af turisternes naturoplevelser falder i de overrendte områder, siger Bo Kayser.

Tom Christiani mener, at det er en rigtig god ide for kommunen at tale med sine egne ansatte, der kender situationen i den enkelte kommune godt.

- De har en masse dygtige folk siddende - som også har gode ideer til, hvad man kan gøre. Også med at oplyse folk om, at det her ikke handler om, at der skal gro brændenælder og tidsler over det hele. Det handler om, at vi skal have en mere mangfoldig natur, siger han.


Nyhedsoverblik