Nyhedsoverblik

Mona Juul er valgt som konservativ formand

Politisk leder Mona Juul er nu også formand for De Konservative, som søndag har ekstraordinært landsråd.

Mona Juul er valgt som formand for De Konservative ved partiets ekstraordinære landsråd. Hun afløser afdøde Søren Pape Poulsen på posten.

Som ventet var der ingen modkandidater.

Søren Pape Poulsen døde 2. marts, efter at han blev ramt af en hjerneblødning. Efterfølgende blev Mona Juul valgt som politisk leder af folketingsgruppen, men formanden skal vælges på et landsråd, så derfor blev der søndag holdt et ekstraordinært af slagsen i MCH Herning Kongrescenter.

Netop Pape kommer Mona Juul indledningsvist ind på i begyndelsen af hendes første formandstale.

- Jeg vil gøre mit bedste. Men for at gøre mit bedste er jeg nødt til at begynde med det værste, siger Mona Juul om Pape.