I den forgangne uge har TV2 ØST sat fokus på den store ubalance mellem land og by. En problemstilling som Kaare Dybvad Bek (S) har indgående kendskab til. Ikke alene blev han for ni måneder siden gjort ansvarlig for regeringens ambitioner om at genskabe balancen mellem land og by som nyslået indenrigsminister.
Han har således også forfattet en hel bog – Udkantsmyten – om uretfærdighederne. Den store kløft mellem land og by, som udkom for seks år siden.
- Det har jeg stået for i mange år – det synspunkt, at centraliseringen er gået for vidt, siger Kaare Dybvad Bek, der selv stammer fra Vipperød Mark, en provins til Holbæk.
- Det var der brug for, fordi vi har haft ti år, med den største centralisering i danmarkshistorien, siden man indførte enevælden, fortæller ministeren i dag om motivationen for at skrive bogen.
Det kan betale sig at investere i vores købstæder og mindre stationsbyer rundt omkring. Fordi der er nogle kvaliteter der, som er vigtige
Den store centralisering var sammenlægning af politi- og retskredse – og især daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kommunalreform i 2007, hvor 14 amter blev til fem regioner og 271 kommuner blev til 98.
Reformer, hvor nogle centerbyer vandt – men som TV2 ØST i den forgangne uge også har kunnet fortælle, også betød udvanding af landdistrikter.
Selv større provinsbyer som Korsør tabte i reformkabalen – byen har mistet både politistation, domhus, sygehus og rådhus.
- Det er et billede på, vi gik alt for langt i den centralisering, lyder det fra indenrigsministeren i dag, som dog pointerer, at borgerne i Korsør dengang selv var med til at stemme sig sammen i storkommunen, Slagelse.
- I 2014 var situationen i Korsør, som du beskriver. Ingen byret, ingen politi, ingen kommune. Man havde vel lige fået lukket sit skattecenter. Det sidste, der var tilbage, det var Storebælts betalingsanlæg, og det er jo også ved at blive automatiseret, siger han og tilføjer:
- Nu har du en situation, hvor der rigtignok ikke er nogen selvstændig kommune, men du har trods alt fået statslige arbejdspladser til Korsør, du har fået lovning på at fastholde flådestationen, som der i mange år var optræk til at afvikle, og Flakkebjerg forskningscenter, der ligger ikke så langt fra Korsør, var også noget af det, som Aarhus Universitet ville lukke. Mange af de ting, som var truet på det tidspunkt er vendt til investering i nye arbejdspladser i byen. Så alt i alt går det bedre.
Svært at få lån til hus provinsen
Samtidig med reformerne har nye spekulative boliglån siden starten af 1990’erne sendt boligpriserne i storbyerne på himmelflugt – imens flere oplever, det er svært at låne til hus i provinsen. Blandt dem Liv Dupont, der ikke kunne låne 500.000 kroner til et hus ved Kalundborg, selvom hun havde 200.000 kroner til udbetalingen.
Er det, det Danmark, du gerne vil have?
- Nej, det er det ikke. Og det er det, vi går konkret op imod. Både ved at sikre, man kan få lån i nogle af de postnumre, hvor der er lidt lavere priser - man kan få et statsgaranteret lån på de yderste 20 procent - det er vores udspil, lyder svaret fra ministeren.
Der er ingen tidsramme for, hvornår de statsgaranterede lån bliver en realitet. Men ifølge ministeren vil det blive en realitet.
Kaare Dybvad Bek peger samtidig på, at manglen på boliger i hovedstaden er med til at skævvride udviklingen i boligpriserne.
- Der er ikke blevet bygget nok, der er blevet centraliseret for meget. Alle de faktorer tilsammen gør, at boligpriserne stiger og folk får nogle gevinster reelt uden at lave noget for dem.
Fire af fem studiepladser ligger i storbyerne
Der bor omtrent lige så mange indbyggere i de fire største byer som i resten af landet. Alligevel ligger 81 procent af studiepladserne på de videregående uddannelser i storbyerne, hvor de unge flytter hen.
Det oplever man blandt andet i Guldborgsund Kommune, hvor uddannelsen for sygeplejersker i Nykøbing Falster frygter at se frem mod mindre årgange, fordi flere søger mod hovedstaden.
Alt det, ved manden i ministerstolen godt.
Han er allerede i gang med ændringer – senest med et stort udspil om at flytte 25 uddannelser til provinsen, skære på optaget af studerende i de store byer og belønne nye uddannelser økonomisk, hvis de placeres i provinsen.
- Simpelthen for at sige, det skal være attraktivt for institutionerne at åbne uden for de største byer, siger han og lader forstå, at flere initiativer er på vej.
Men det bliver aldrig til fuldstændig ligestilling mellem alle udkantshjørner.
Hvor langt vil I gå?
- Vi har lagt frem, vi kommer til at lave 20 nye politistationer – blandt andet fire i vores område – vi kommer til at lave nye lokale nærhospitaler, og vi kommer til også med uddannelser at opprioritere Region Sjælland. Men det er klart – der kan ikke være et universitet med alle fag i Nakskov.
Men du har sagt, at man skal have lige muligheder om man vokser op i Rødbyhavn som i København. Men det har man jo i så fald ikke?
- Nej, det har man ikke. Men i og med at man styrker det som for eksempel er i Nykøbing Falster, så styrker man også de unge, som gerne vil blive boende i Rødbyhavn. Det er trods alt indenfor rækkevidde.
Så der er grænser?
- Helt klart. Vipperød, hvor jeg er vokset op, hvor der bor 2.000 mennesker. Der ved jeg godt, at det er ikke sådan, at der kommer noget nyt. Det ligger tæt på Holbæk, og der er nogle ting, der åbner i Holbæk – men sådan vil det jo være.
Centraliseringen fortsætter i det skjulte
Det bliver svært at vende udviklingen. Faktisk var Kaare Dybvad Bek ikke den eneste, der i 2015 lurede, at den var gal med balancen mellem land og by. Således lovede den Venstre-ledede regering under daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ad to omgange at udflytte 8.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen.
- Det er den største udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde, lød det således fra Lars Løkke Rasmussen dengang.
I 2020 var cirka 5.000 af arbejdspladserne flyttet ud – men i samme periode opstod 5.669 nye statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet.
Det viser en opgørelse som Balance Danmark har lavet:
- Selvom man har lavet alle de udflytninger, så er der alligevel flere statsansatte i hovedstadsområdet i dag, end der var, da det startede. For uden at nogen bemærker det fortsætter centraliseringsmaskinens automatik neden under det hele, siger Kim Ruberg, der er bestyrelsesformand i Balance Danmark.
- Hver gang man skal oprette noget, forsøger man at gøre det i nærheden af sig selv. Det vil sige i hovedstaden, for der sidder de departementschefer, der bestemmer, tilføjer han.
Derfor efterlyser Balance Danmark, at man ved alle beslutninger om at etablere nyt altid vurderer, om det kan foregå i provinsen.
Er du enig i det forslag?
- Jeg mener, vi har meget fokus på det, og jeg mener, vi skal blive ved med at have fokus på det. Jeg mener også at sådan en som Kim Ruberg og Balance Danmark er nogle af dem, der er venlige hele tiden at minde os om den her problemstilling. Det tror jeg sådan set kun er sundt, at man har det fokus. For man kan hurtigt glemme det – når man sidder på Slotsholmen – hvordan opleves det rundt omkring i landet. Hvad er det for nogle overvejelser, folk har, lyder svaret fra Kaare Dybvad Bek.
Han peger samtidig på, at regeringen gik til valg på en række løfter om decentralisering - senest noget statsministeren gentog i sin nytårstale.
- Hun (statsminister Mette Frederiksen (S), red.) forventer, vi kommer i mål med det og får vist, det er ikke en naturlov, at folk bare flytter til de store byer, og så må vi bare finde os i det, og så er det vores opgave at lukke de små samfund. Det kan betale sig at investere i vores købstæder og mindre stationsbyer rundt omkring. Fordi der er nogle kvaliteter der, som er vigtige, lyder det således afsluttende fra Kaare Dybvad Bek fra Vipperød Mark:
- Jeg håber, jeg vil blive husket for at være en indenrigsminister, som tog et par afgørende skridt for at vende den store centralisering, der foregik i Danmark fra nullerne og frem.