Købet af et hus er for langt de fleste vordende boligejere ensbetydende med et lån. Men for nogle boligejere bliver boligdrømmen knust i mødet med banken, fordi huset ligger i et bestemt postnummer.
Omfanget af problemet kendes ikke – men ifølge regeringen bør der gøres noget for at afhjælpe det.
Mange har en oplevelse af, at der bliver diskrimineret alt efter, hvilket postnummer man gerne vil bo i
- Det, som mange har en oplevelse af, er, at der bliver diskrimineret alt efter, hvilket postnummer man gerne vil bo i. Jeg har snakket med folk, som har fået at vide, hvis de vil bo et sted, så kan de låne, men hvis de vil bo et andet sted, så kan de ikke låne, siger boligminister Kaare Dybvad (S) til TV2 ØST.
Regeringen foreslår, at der indføres en model med statsgaranti for realkreditlån til huse i postnumre med lave kvadratmeterpriser.
- Det betyder, at hvis man har udbetalingen til sin bolig, og realkreditinstituttet ikke kan låne det fulde beløb på 80 procent – så er der mulighed for at få en statsgaranti i alle områder, hvor man har kvadratmeterpriser på under 8.000 kroner per kvadratmeter, siger boligministeren og tilføjer:
- Det er i vores område en del områder i Nordvest- og Sydsjælland og næsten hele Lolland-Falster.
Statsgarantien skal ifølge regeringen dække den yderste fjerdedel af realkreditlånet, svarende til 20 procent af boligens værdi.
Få det fulde overblik over boligpriserne i hvert postnummer i grafikken her:
Kan du ikke se grafikken? Så find den her
Afviser kritik af manglende lånbevilling
Modellen skal bruges i de tilfælde, hvor realkreditinstitutterne ikke tilbyder belåning på grund af for stor usikkerhed om ejendommens værdi i udvalgte områder. Det er normalt et udtryk for, at realkreditinstituttet ikke føler sig overbevist om, at huset kan sælges til samme pris igen.
- Det har været sådan igennem mange år, at man har haft svært ved at få lån til boliger i mindre byer og på landet, og der har været masser af sager, blandt andet fra vores område, hvor folk gerne vil flytte til, siger boligministeren.
For borgerne i landdistrikterne skal modellen, som regeringen foreslår, kort sagt give de bedre adgang til lån, ligesom den skal mindske institutternes risiko for tab i de pågældende ejendomme.
Modellen skal finansieres gennem en provision på de lån, der ydes garanti for.
Hos Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutter, deler man ikke den opfattelse, som regeringen lægger frem om manglende adgang til boliglån i bestemte postnumre.
- Vi har mange 30-årige lån i landdistrikterne, vi låner ud i hele landet, og der er ikke nogen steder i landet, som på forhånd er udelukket fra at få realkreditlån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark i en meddelelse.
En undersøgelse, som Epinion har lavet for Finans Danmark, viser, at næsten 9 ud af 10 danskere, der har søgt om et boliglån, også har fået lånet, både i by og i landdistrikterne, skriver Finans Danmark.
- Når de alligevel må sige nej til nogen, sker det efter en vurdering af sagen ud fra de regler, som Folketinget har vedtaget. Det indebærer, at boligens langsigtede værdi og låntagers økonomi afgør, om man får ja eller nej til at låne, siger Ane Arnth Jensen.
Vores pengeinstitut vurderede vores ejendom til 650.000 på trods af, at vi har haft en lokal ejendomsmægler til at vurdere den til 2,5 millioner
Problemets omfang er ukendt
Ifølge Curt Liliegreen, direktør ved Boligøkonomisk Videncenter, ved man reelt ikke, hvor stort omfanget af problemet med afslag på boliglån er.
- Vi hører gentagne gange fra landdistrikterne, at det er et problem, og så bliver vi nødt til at tage det alvorligt og gøre noget ved det.
Som TV2 ØST kunne fortælle i efteråret 2020, så oplevede Kaj Jørgensen fra Idestrup på Falster for godt et år siden, at ejendomsmæglerens vurdering af huset og bankens vurdering af huset var markant forskellige.
- Der kom en mand ude fra vores pengeinstitut, og han vurderede vores ejendom her til 650.000 på trods af, at vi har haft en lokal ejendomsmægler til at vurdere den til 2,5 millioner, fortalte han dengang til TV2 ØST.
Problemet med manglende lånbevilling til boligejerne bunder ifølge Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter i, at bankerne ikke føler sig sikre på, at husene kan sælges igen.
Det er ikke en forsikring, som hjælper boligejeren i den situation, at det går galt – men det hjælper boligejeren til at få lånet
- Du skal anlægge en individuel vurdering af personen og af pantet (huset red.). Og da der ikke rigtig bliver handlet ejendomme i de områder, så må man sige sikkerheden er tvivlsom, siger han og tilføjer:
- Det er et problem. Hvis ikke du tror på, du kan sælge boligen igen, så kan det godt være, det er en fin bolig, men så er der ikke nogen sikkerhed i dit pant.
Selvom boligen måske kunne sælges – så vil det i yderste konsekvens være på en tvangsauktion, hvor der erfaringsmæssigt er store pristab, påpeger direktøren:
- Og så er det klart realkreditten må holde igen.
Ifølge Curt Liliegreen er det vigtigt at forstå, at det regeringen her kommer med, er en forsikring til realkreditinstitutterne.
- Den person du (regeringen red.) forsikrer, er realkredit-udlåneren. Det er ikke en forsikring, som hjælper boligejeren i den situation, at det går galt – men det hjælper boligejeren til at få lånet, siger han.
Boligejerne skal således stadig stille med det fornødne indskud på fem procent af boligens værdi, og umiddelbart gøder regeringens forslag heller ikke jorden for yderligere prisstigninger i landområderne, påpeger direktøren.
I efteråret italesatte erhvervsminister Simon Kollerup under et besøg i Kettinge på Lolland problemet med boligejere og erhvervsdrivendes manglende adgang til lånemuligheder.
Han oprettede i den forbindelse en særlig mailadresse, hvor borgere kan indberette deres oplevelse med afslag på lån. Ifølge Erhvervsministeriet har man her modtaget 154 henvendelser fra hele landet siden efteråret 2020. Heraf handler de 21 om sager i Region Sjælland, oplyser Erhvervsministeriet.
VIDEO: I oktober fortalte TV2 ØST, hvordan frivillige på Lolland måtte tage et dyrt banklån, fordi realkreditinstitutterne sagde nej: