Mindre trafik på vejene under coronakrisen - men flere soloulykker

Færre biler på vejene på grund af coronakrisen har ikke ført til tilsvarende færre ulykker og tilskadekomne i trafikken, viser nye tal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Under nedlukningen af Danmark som følge af coronakrisen lå mange veje og motorveje næsten øde hen. 

I april måned var der mindre trafik på vejene end sædvanligt, men alligevel faldt antallet af ulykker med personskade ikke nær så markant som trafikken. 

quote Mere plads på vejene skaber grobund for højere hastighed og dermed mere alvorlige ulykker med personskade

Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder for trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet

De foreløbige ulykkestal for april 2020 viser, at 12 personer mistede livet, og 212 personer kom til skade i trafikken. De seneste fem år har der i gennemsnit været 11 dræbte og 235 tilskadekomne i april måned.  

Det oplyser Vejdirektoratet.

Passer ikke helt til de mange færre biler

Antallet af personskadeulykker i april passer dermed ikke helt til den nedgang, der har været i trafikken på imellem 44 og 28 procent fordelt over hele april måned sammenlignet med sidste år.   

- Det kan skyldes, at mere plads på vejene skaber grobund for højere hastighed og dermed mere alvorlige ulykker med personskade, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder for trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet, i pressemeddelelsen.  

Motorvej
Læs også
Corona giver markant færre biler på vejene - som en juledag
Motorvej
Læs også
Corona giver markant færre biler på vejene - som en juledag

- Vi har endnu ikke haft lejlighed til at analysere, hvorfor ulykkerne er sket, men der er noget, der kan indikere en sammenhæng imellem megen plads på vejene, højere hastighed og mere alvorlige ulykker. I april har der for eksempel været flere eneulykker, end der plejer at være. De alvorlige eneulykker sker typisk med høj hastighed, når der er mindre trafik på vejene.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
  Foto: Vejdirektoratet

Færre ulykker med kun materiel skade

Den mindre trafik på vejene kan også være en forklaring på, hvorfor der er færre ulykker med kun materiel skade. Den slags ulykker sker nemlig oftest på tidspunkter, hvor der er mange biler på vejene, for eksempel i myldretiden.

De foreløbige ulykkestal viser, at der var 634 materielskadeulykker i marts og 698 ulykker med materielle skader.

De seneste fem år har der i gennemsnit i marts og april været henholdsvis 706 og 720 ulykker med materielle skader. 


Nyhedsoverblik