Millionaftale giver Danmark de første naturnationalparker

Regeringen og støttepartierne har indgået aftale, der betyder oprettelsen af to naturnationalparker i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen har fredag sammen med støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale, der skal sikre mere vild og sammenhængende natur i Danmark.

Aftalen, der udmønter midler for knap 105 millioner kroner, indebærer blandt andet, at to naturnationalparker, Danmarks første af slagsen, bliver etableret ved henholdsvis Fussingsø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland.

quote Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder

Lea Wermelin (S), miljøminister

De to parker kommer samlet til at udgøre et areal på cirka 1900 hektar.

- Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

- Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser.

- Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme, siger hun.

Valgløfte

Under valgkampen før folketingsvalget 5. juni sidste år lavede Socialdemokratiet sammen med SF et fælles naturudspil.

Her opsatte partierne en målsætning om at skabe 15 vilde naturnationalparker.

- Det er på tide, at vi kommer i gang med at indfri det valgløfte, siger SF's naturordfører, Anne Valentina Berthelsen.

- Naturen har brug for mere plads og steder, hvor den både kan eksistere på egne præmisser, og hvor vi kan lære hinanden at passe bedre på den, siger hun.

Bioblitz i Bøtøskoven
Læs også
Naturnørder skal finde så mange arter som muligt på 24 timer
Bioblitz i Bøtøskoven
Læs også
Naturnørder skal finde så mange arter som muligt på 24 timer

Aftalen indebærer også etablering for ti millioner kroner af stenrev, som er vigtige for havbundens biodiversitet.

Det skyldes, at stenrevene udgør vigtige levesteder for mange dyregrupper, blandt andet fisk.

Det økologiske landbrug på Livø i Limfjorden fortsætter og får et tilskud på ti millioner kroner, og der bliver givet tilskud for 35 millioner kroner til at forbedre naturtilstanden på særligt sårbare naturtyper.

Konkret bliver der givet tilskud til fem habitatnaturtyper, som er beskyttede og særligt sårbare.

Det drejer sig om rigkær, kildevæld, surt overdrev, kalkoverdrev og tørt kalksandsoverdrev. De fem naturtyper er blandt andet blevet valgt, fordi deres naturtilstand er i tilbagegang.

Derudover vil partierne bruge 19 millioner kroner til at understøtte danskernes oplevelser i naturen.

Et vigtig første skridt

Et vigtigt første skridt på vejen mod mere sammenhængende natur i Danmark.

Sådan er reaktionen hos Danmarks Naturfredningsforening, efter at den politisk aftale er blevet præsenteret.

quote Naturen i Danmark har det elendigt, og det haster i den grad med en indsats

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

- Naturen i Danmark har det elendigt, og det haster i den grad med en indsats, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

Læs også
Naturglad pædagog får pris for sit arbejde - formidler udeliv i børnehøjde
Læs også
Naturglad pædagog får pris for sit arbejde - formidler udeliv i børnehøjde

- Derfor er det rigtig gode nyheder, at regeringen nu for alvor vil sætte i gang med at levere på et af de vigtigste naturløfter fra valgkampen, nemlig etableringen af de vilde naturnationalparker, siger hun.


Nyhedsoverblik