To unge ørentvister, en stavedderkop, en cikade, en stikmyre og en lille mide.
Det er, hvad der dumper ned i Lars Thomas’ hvide plastikfad, da han rusker en busk over det i Bøtøskoven på Falster lørdag formiddag.
Det er et øjebliksbillede af, hvad der findes af dyr og planter i et givent område inden for 24 timer
- Man ryster simpelthen bare noget plantevækst, og så falder der dyr ned. For når busken ryster, så tror insekterne, det er et rovdyr, og så er deres bedste forsvar simpelthen bare at give slip og lade sig falde, siger Lars Thomas, som er biolog, men også betegner sig selv som kratlusker.
Lars Thomas er sammen med 27 andre naturnørder og eksperter på en ganske særlig mission. De skal nemlig hjælpe Guldborgsund Kommune, der forvalter skoven, med at finde så mange arter som muligt på 24 timer – og det gælder alt fra svampe over fugle til insekter. Arterne i skoven skal simpelthen kortlægges i det, man kalder en bioblitz.
Artiklen fortsætter under billederne.
- Det er et øjebliksbillede af, hvad der findes af dyr og planter i et givent område inden for 24 timer. Der kommer eksperter, der kun kigger om natten, og nogen, der kun kigger om dagen, forklarer biolog Anita Pedersen, der leder Projekt Bøtøskoven.
- Vi skal blandt andet ud at finde natravnen, som aldrig er set hernede, og som vi håber at finde. Og så sætter vi noget lys op, som tiltrækker natinsekter og natsommerfugle. Vi bliver ved hele natten.
Vi kommer jo ikke for at finde alle de almindelige arter. Dem ved vi er her. Vi kommer herned for at finde dem, der er lidt anderledes
Skal bruges til at passe på skoven
Plante- og dyrelivet i skoven skal kortlægges af to årsager. For det første vil man bedre kunne formidle om de særlige arter til det store publikum, der ofte besøger skoven, og så handler det også om at blive bedre til at pleje området, så de sårbare og sjældne arter kan blive hjulpet på vej.
- Vi skal bruge det rent forvaltningsmæssigt, for vi skal vide, om det er klogt, at vi slår den eng eller fælder de træer, inden vi gør det. Hvis nu der er en art, der kun kan lide birk her, så skal vi jo ikke gå ud og fjerne birken, siger Anita Pedersen.
Og de har faktisk ikke på forhånd den store viden om, hvilke og hvor mange arter der findes i skoven.
- Tidligere registrerede man ikke rigtig livet i skovene, så derfor vil der komme en masse nyt frem her. Vi aner ikke, hvad der vil komme, men jeg er begejstret for alt, de finder. Der skal bare laves en helt vildt lang artsliste, som vi kan gå igennem, og så er målet at sætte 45 informationstavler op om natur og kultur. Så hvis der er en god historie om noget, vi har fundet her, så vil den komme på dem, siger Anita Pedersen.
Hobby-bioblitzer: - Det er da så fedt
Der er kommet hobby-bioblitzere fra både Jylland, Bornholm og København for at hjælpe til med kortlægningen af arterne, og der går ikke mange øjeblikke, før rygtet om en sjælden art spreder sig. Der er fundet en særlig galmide på nogle blade.
- Man kan se, at det er galmider, der får bladene til at krølle sådan her på en karakteristisk måde. Det eneste andet fund af den her slags galmide, er fra Læsø. Og så fandt vi den hernede nu. Det er jo helt vildt, fortæller hobby-bioblitzer Linda Kjær-Thomsen fra Esbønderup på Nordsjælland entusiastisk.
- Det er da fedt. Det er da så fedt. Vi kommer jo ikke for at finde alle de almindelige arter. Dem ved vi er her. Vi kommer herned for at finde dem, der er lidt anderledes. Det her er altså et totalt hit.
Artiklen fortsætter under billederne.
Og det er netop også uvisheden over, hvad man kan finde, som får Lars Thomas til at møde op og hjælpe i Bøtøskoven, hvor han aldrig før har været.
- Det er det fede ved at bioblitze, at man ser rigtig mange forskellige ting. Du ved aldrig, hvad der kommer. Du kan ryste en busk, der ikke ser ud af meget, og så falder der en sjælden bille ned. Det er fornemmelsen af, at man ikke ved, hvad der sker, der er så fascinerende, siger han.
Vil gentage succesen - på en anden tid af året
Planen er, at bioblitzen skal gentages igen til næste år – men ikke på samme tidspunkt af året.
- Vi forventer at gøre det igen til næste år i september-oktober, for så er der nogle andre organismer, der er aktive, forklarer Anita Pedersen.
Og der er faktisk også en særlig grund til, at det skal være lige netop i denne her weekend, at den første bioblitz i Bøtøskoven skal gennemføres.
- Vi har valgt denne weekend, fordi månen er mørkest – den lyser ikke så meget. Det gør det nemmere at tiltrække de nataktive insekter, som kommer, når vi sætter lamper op, siger Anita Pedersen.
Og så er det ellers bare at gå videre og ryste buske over det hvide fad de næste mange timer, fortæller Lars Thomas.
- Det gør man så cirka 500.000 gange rundt omkring i skoven, og så har man forhåbentlig en meget lang artsliste, når det er forbi, slutter han.
Bøtøskoven er ejet af Den Danske Naturfond. Det er Guldborgsund Kommune, der står for forvaltningen og pleje af området.
