Loft for forsamlinger hæves - nu må man samles 50 personer

Retningslinjer for ændringer af forsamlingsforbud og åbning af idrætsfaciliteter bliver præsenteret mandag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsamlingsforbuddet hæves mandag til 50 personer fra 10 personer. Det fremgår af en bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet natten til mandag.

Det var ventet, da regeringen og partierne tidligere har aftalt, at forsamlingsforbuddet ville blive hævet til mellem 30 og 50 personer fra 8. juni.

Forsamlingsforbuddet på ti personer blev indført 17. marts, efter at en hastestramning af epidemiloven blev vedtaget i Folketinget.

Den tillod sundhedsministeren at indføre forsamlingsforbud grundet coronavirus via bekendtgørelser. Siden marts er forbuddet blevet forlænget flere gange.

Træningscentre og svømmehaller kan åbne

Fredag lagde regeringen op til, at alle idrætsfaciliteter, der ikke allerede er omfattet af genåbningsplanen, også åbner 8. juni. Dette bliver bekræftet i bekendtgørelsen.

Bryllupper Vognesrup Gods
Læs også
Lempelse af forsamlingsforbud kommer for sent - alle sommerbryllupper på gods er aflyst
Bryllupper Vognesrup Gods
Læs også
Lempelse af forsamlingsforbud kommer for sent - alle sommerbryllupper på gods er aflyst

Her fremgår det, at alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og træningscentre åbner for offentligheden.

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvilke retningslinjer faciliteterne åbner under. Det forventes, at retningslinjerne bliver præsenteret mandag.

Flere oplysninger mandag

Fredag lagde regeringen desuden op til, at der ville være en række undtagelser, hvor endnu flere personer kan være samlet end 50.

Her er faserne i genåbningen af samfundet:

Mandag åbner fitnesscentre som en del af regeringens fase 3-genåbning af landet. Se de forskellige faser her.

 

Tredje del af genåbningen af det danske samfund begynder mandag. Her bliver det blandt andet tilladt at åbne fitnesscentre og svømmehaller.

 

Her er et overblik over de forskellige trin i genåbningen:

 

Fase 1:

 

Disse måtte åbne fra 15. april:

 

  • Skolers 0.– 5.-klasser samt daginstitutioner.

 

Disse måtte åbne fra 20. april:

 

  • Liberale erhverv, såsom frisører, tatovører og tandlæger.

 

Fase 2:

 

Disse måtte åbne 7. maj:

 

  • Professionel idræt uden tilskuere.
  • Idræts- og foreningsliv.
  • Zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil.

 

Disse måtte åbne fra 11. maj:

 

  • Storcentre og hele detailhandlen.

 

Disse måtte åbne fra 18. maj:

 

  • Restauranter og caféer.
  • Eleverne i 6. – 10.-klasse.
  • Efterskoler.
  • Folkekirken og trossamfund.
  • Ind- og udlån på biblioteker.

 

Disse måtte åbne fra 21. maj:

 

  • Kulturaktiviteter som museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier.
  • Zoologiske haver og botaniske anlæg.

 

Disse måtte åbne fra 27. maj:

 

  • Udendørs forlystelsesparker.
  • Sommeraktiviteter for børn og unge.
  • Voksenuddannelser, herunder kurser målrettet ledige samt sprogcentre.
  • Højskoler.
  • Ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsuddannelser.
  • Videregående uddannelser må afvikle mundtlige eksamener fysisk og undervisning, der kræver fremmøde.
  • Foreningsliv som aftenskoler, musik- og kulturskoler (dog med restriktioner for blandt andet korsang) og spejdere.
  • Fuld åbning af DR og TV2.
  • Offentlige forskningsaktiviteter, som kræver tilstedeværelse.

 

Fase 3 (træder i kraft 8. juni):

 

  • Forbuddet mod forsamlinger hæves fra 10 til 50.

 

Desuden åbnes:

 

  • Spillehaller, lege- og badelande.
  • Svømmehaller.
  • Træningscentre.
  • Indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af genåbningen.

 

Fase 4 (træder i kraft i begyndelsen af august):

 

  • Diskoteker, spillesteder og nattelivet i øvrigt.
  • Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet.
  • Forbuddet mod arrangementer med flere end 500 personer fastholdes som minimum indtil 31. august.

 

Kilde: Regeringen, Lovtidende.dkPoliti.dk, Ritzau.

Det inkluderede alle arrangementer, hvor deltagerne "i det væsentlige" sidder ned, såsom tilskuere ved fodboldkampe. Her ville forsamlingsforbuddet være op til 500 personer.

Dette er der intet om i bekendtgørelsen natten til mandag. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriets presseafdeling vil der komme flere oplysninger herom mandag.

Det fremgår ikke, hvilke partier ud over regeringen der har indgået aftalen om forsamlingsforbuddet på 50 personer og åbningen af fritids- og idrætsfaciliteter.


Nyhedsoverblik