Lønmodtagere veksler feriepenge til møbler og legetøj

Jysk og Salling melder om stor vækst i den første weekend, efter danskerne har fået feriepenge udbetalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere store virksomheder melder, at udbetalingen af indefrosne feriepenge allerede er begyndt at virke ude i butikkerne.

Status var ifølge ATP fredag, at 1,6 millioner danskere har bestilt cirka 34 milliarder kroner af pengene. Det har været muligt at bestille feriepengene siden tirsdag morgen i den forgangne uge.

quote Salget er markant højere end en normal weekend

Rune Jungberg Pedersen, kommunikationsdirektør, Jysk.

Salling Group, der blandt andet står bag Netto, Føtex og Bilka samt BR-butikkerne, har over weekenden oplevet stor vækst i salget på tværs af kæder.

- Særligt i Bilka, hvor elektronik, blandt andet tv, har stået højt på danskernes indkøbsseddel.

- Samme billede gør sig gældende i BR, hvor der bliver handlet mere per kunde og for højere beløb end normalt, oplyser Salling Group i en skriftlig kommentar.

Køber køkkenmaskiner og møbler

Hos Jysk, som er kendt for dyner, puder og boligtilbehør, kan feriepengene også mærkes, bekræfter kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen.

- Salget er markant højere end en normal weekend. Vi har solgt godt, siden feriepengene blev udbetalt, siger han.

Selv om det også spiller en rolle, at mange danskere fik løn op til weekenden, så vurderer kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen, at det øgede salg er påvirket af feriepengene.

Penge kontanter
Læs også
Pas på:
Politiet advarer - svindlere udnytter situation med feriepenge
Penge kontanter
Læs også
Pas på:
Politiet advarer - svindlere udnytter situation med feriepenge

Ifølge informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen har koncernen oplevet over 20 procent mere onlinesalg på varer uden for fødevareområdet fra torsdag til og med lørdag.

- Vi har set en betydelig vækst på de lidt dyrere varer. Folk køber blandt andet køkkenmaskiner og møbler.

Det er dog for tidligt at sige, at det øgede salg udelukkende skyldes feriepengene, for det har også været lønningsdag. Desuden har Coop kørt forskellige kampagner, understreger han.


Nyhedsoverblik