Væsentligt færre børn end ventet er blevet omfattet af et politisk krav, der skulle sikre, at alle børn fra udsatte boligområder går i daginstitution.
Det viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget.
I 2019 besluttede Folketinget, at alle etårige børn fra socialt udsatte boligområder skal i et "obligatorisk læringstilbud" i 25 timer om ugen, hvis ikke de er indskrevet i et almindeligt dagtilbud.
Det skal blandt sikre deres sproglige udvikling og indføre dem i danske normer og traditioner, skriver Jyllands-Posten.
Over to millioner brugt på projektet
Da loven blev vedtaget, var vurderingen, at 500–700 børn årligt ville være i målgruppen for det nye tilbud.
Men i de 24 kommuner, der har været omfattet af loven, er blot 64 børn blevet passet i de obligatoriske læringstilbud de første to år.
I stedet har flere forældre valgt at skrive deres børn op i almindeligt dagtilbud, forklarer kommunerne til Jyllands-Posten.
Andre forældre har gjort brug af en dispensation til at passe børnene selv under kommunalt tilsyn.
Her har børn været i obligatorisk læringstilbud:
København: 23
Odense: 17
Svendborg: 7
Helsingør: 3
Horsens: 3
Aarhus: 3
Slagelse: 2
Guldborgsund: 2
Høje-Taastrup: 1
Sønderborg: 1
Herning: 1
Randers: 1
Køge: 0
Roskilde: 0
Holbæk: 0
Esbjerg: 0
Fredericia: 0
Kolding: 0
Vejle: 0
Holstebro: 0
Silkeborg: 0
Thisted: 0
Viborg: 0
Aalborg: 0
Kilde: Rundspørge blandt kommunerne foretaget af Jyllands-Posten.
Loven har kostet tid og penge for både staten og kommunerne. For eksempel har konsulenter fået cirka 2,3 millioner kroner til at lave en håndbog med inspirationsmateriale til kommunerne.
Og 90 kommunalt ansatte blev sendt på kursus for at være klar til at gennemføre loven.
I Aarhus har blot tre børn været passet i obligatorisk læringstilbud.
- Det havde været smartere bare at lave obligatorisk daginstitution i stedet for at udvikle en helt ny konstruktion for så få børn, siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Thomas Medom (SF).
Socialdemokratiets børneordfører, Jens Joel, mener omvendt, at de obligatorisk læringstilbud er en "succeshistorie".
- Rigtig mange steder har loven medført, at de her børn er endt i almindelige daginstitutioner, og det var faktisk Plan A. Det har aldrig været meningen, at vi skulle have en masse børn i obligatorisk læringstilbud, siger han til Jyllands-Posten.
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige
- Loven gælder alle etårige i udsatte boligområder
- Det obligatoriske læringstilbud er på 25 timer om ugen og foregår i et kommunalt dagtilbud.
- Det er kommunen, der bestemmer, hvornår på ugen, de 25 timer skal ligge. Timerne skal placeres mest muligt, når barnet er vågent.
- Barnet skal have målrettede forløb, der udvikler dets danske sprog og generelle læringsparathed.
- Barnet skal introduceres til danske traditioner og højtider, som fx grundlovsdag og påske.
- Det pædagogiske indhold i tilbudet er gratis for forældrene. De skal dog selv medbringe eller betale for bleer og frokost.
- Lederen af dagtilbudet er ansvarlig for at registrere og kontrollere børnenes fremmøde samt indberette til kommunen, hvis et barn anvender læringstilbudet for lidt eller for meget.
- Samarbejder forældrene ikke om læringstilbudet, skal kommunen standse børneydelsen til familien.
- Forældre, der selv ønsker at varetage indsatsen, har mulighed for dette, så længe indholdet står mål med det obligatoriske læringstilbud. Kommunen skal komme på tilsynsbesøg indenfor den første måned for at vurdere forældrenes indsats.
- Kommunen skal især lægge vægt på begge forældres sproglige kompetencer, herunder om de står mål med, hvad der kræves for at bestå 9. klasses afgangsprøve i dansk.