Kulden kommer - nu har dækcentrene rasende travlt

Lunt vejr har fået flere til at udskyde skiftet til vinterdæk. Men med kulden kommer travlheden for regionens dækcentre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er kun fire dage siden, TV2 ØST kunne fortælle, hvordan regionens dækcentre var langt mindre travle, end de plejer at være på denne årstid.

Oktober og november har nemlig været usædvanligt lune, og det fik mange bilister til at udskyde skiftet til vinterdæk.

- Vi frygter, der kommer et ryk, som er meget større, end vi har kapacitet til, og når der så endelig kommer en dag med noget sne, så bliver ventetiden og køen til at få vinterdæk på rigtig lang, lød det fredag fra Carsten Jensen, der er indehaver af First Stop Vordingborg.

Tanke benzin
Læs også
FDM: Drop ekstra afgift for dieselbiler
Tanke benzin
Læs også
FDM: Drop ekstra afgift for dieselbiler

Det var en profeti, der skulle vise sig at gå ganske hurtigt i opfyldelse. Vejrudsigterne for den næste håndfuld dage lover nemlig temperaturer ned til omkring frysepunktet.

Afdelingsleder René Elgarth fra Super Dæk Service har fået usædvanligt travlt
Afdelingsleder René Elgarth fra Super Dæk Service har fået usædvanligt travlt Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Vejrudsigten har allerede givet travlhed hos blandt andet Super Dæk Service i Faxe.

- Vi har helt klart kunne mærke det på telefonerne. Lige fra de i går morges begyndte at sige, at nu kommer kulden, er der kommet gang i telefonerne, fortæller afdelingsleder René Elgarth.

På inden sneen falder

Værkstedet har egentlig forsøgt at lokke kunderne til at få monteret de vintervenlige dæk tidligere. Ikke alle har dog bidt på.

- Vi har sendt beskeder ud til kunder fra uge 40 af. Men der har lige manglet de sidste, som kommer nu, hvor de lover dårligt vejr, siger René Elgarth. 

20210727-123111-2-1920x1280we
Læs også
Boligejere kan få 1.250 kroner ekstra om måneden
20210727-123111-2-1920x1280we
Læs også
Boligejere kan få 1.250 kroner ekstra om måneden

Hos bilejernes organisation, FDM, opfordrer man bilisterne til at få booket en tid hurtigst muligt. Talrige undersøgelser viser nemlig, at det er halvfarligt at køre på dæk, der ikke egner sig til sæsonen. Derfor skal de gerne på hurtigst muligt - og inden den første sne falder.

- Vi har nogle gange set, at der nærmest kommer kødannelser nede ved dækcentrene, når sneen for alvor vælter ned, og her anbefaler vi, at man agerer i god tid, så man selv kan bestemme tempoet, de dæk man vil have, og hvilken dag det skal være, lød det fredag fra Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDM’s medlemsblad, Motor.


Nyhedsoverblik