Kommuner opfordrer til opgør

Regeringen vil fastholde kirkernes ret til at gøre indsigelse over vedvarende energi tæt på kirkebygninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer kraftigt til et opgør med kirkernes særret mod opførelse af vindmøller og solceller.

- Det er i den grad på tide at få stoppet kirkers særret mod opførelse af vedvarende energi, skriver formand for KL's Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer i forbindelse med regeringens forslag til en ny planlov. Af det fremgår, at kirkens indsigelsesret over vedvarende energi tæt på kirkebygninger fastholdes.

quote Det har i mange år bremset udbyggelsen af sol- og vindenergi

Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri

Regeringen vil dog afgrænse, hvor store arealer kirkernes stifter kan gøre indsigelser mod.

Vedtages den nye planlov, gælder muligheden for at gøre indsigelse inden for en kilometers afstand fra en kirkebygning. For vindmøller på 250 meters højde har kirkernes stifter indsigelsesret op til to kilometer fra kirkens arealer.

VIDEO: TV2 ØST beskrev i september 2017, at en kirke på Lolland klagede til Erhvervsministeriet i forbindelse med planerne om at opføre store vindmøller i nærheden af kirken.

Efterlyser konkrete initiativer

Ifølge et kort fra KL på baggrund af tal fra Kirkeministeriet betyder afgrænsningen, at kirkerne har mulighed for at gøre indsigelse mod vedvarende energi på halvdelen af Danmarks samlede areal.

- Det siger sig selv, at det ikke er en gangbar vej, at regeringen lægger op til at give kirker vetoret til at bekæmpe vindmøller på over halvdelen af landets areal. Særligt nu, hvor det er afgørende at sikre momentum i den grønne omstilling, skriver Birgit S. Hansen.

Læs også
Planer for energipark er allerede nedskaleret - 20 vindmøller er blevet til 9
Læs også
Planer for energipark er allerede nedskaleret - 20 vindmøller er blevet til 9

KL efterlyser konkrete initiativer fra regeringen, hvis kommunerne skal stå på mål for Folketingets energimål.

- Kirkers konkrete særret er stort set det eneste konkrete initiativ, vi har set fra regeringen, siden kommunerne for halvandet år siden blev bedt om at firedoble grøn strøm på land, skriver Birgit S. Hansen.

Daværende minister ville fjerne vetoret

Debatten om kirkenes vetoret blussede allerede op sidste år. Her udtalte den tidligere bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S), at folkekirken ikke længere burde have veto mod vindmøller.

- Jeg mener, at man skal centralisere indsigelsensretten, så det på lige fod med Vejdirektoratet, Forsvaret eller andre myndigheder skal gå gennem ministeriet og ikke stiftsøvrigheden (et stifts øverste myndighed, red.), sagde Kaare Dybvad Bek (S) i Folketingssalen tilbage i 2022.

Læs også
Minister vil fjerne kirkers vetoret mod opførelse af vindmøller
Læs også
Minister vil fjerne kirkers vetoret mod opførelse af vindmøller

Siden foråret 2021 har Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance forhandlet om en revision af planloven.

Venstre har tidligere udtalt, at partiet ønsker vetoretteen afskaffet.

Vil gøre grøn omstilling lettere for kommunerne

Også Dansk Industri vil gerne af med kirkernes særret mod opgørelse af vedvarende energi. Det oplyser erhvervsorganisationen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Det har i mange år bremset udbyggelsen af sol- og vindenergi til den grønne omstilling, og derfor er det helt rimeligt at se på, om der skal være en særret for kirkerne, som andre bygninger og institutioner ikke har, siger underdirektør for miljøpolitik og cirkulær økonomi i Dansk Industri Karin Klitgaard.

Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) siger en skriftlig kommentar til Ritzau, at regeringen arbejder på at gøre det lettere for kommunerne at komme i mål med den grønne omstilling.

- Det er en af grundene til, at der med et bredt flertal i Folketinget er aftalt en markant indskrænkelse af kirkernes muligheder for at gøre indsigelser, skriver ministeren.

Kirkeministeriet oplyser, at der siden 2017 har været ti indsigelser fra folkekirken.


Nyhedsoverblik