Folkekirken skal ikke længere have en særlig ret til at nedlægge veto mod vindmøller. I hvert fald ikke hvis det står til bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Det skriver Information.
Kirkernes stifter kan, som det er i dag, modarbejde og forsinke grønne energianlæg, hvis vindmøllerne ifølge dem vil ødelægge udsynet fra kirkerne og dermed også kirkernes kulturarv.
Hvis vi skal omstille til vedvarende energi
Men sådan skal det ikke være længere, siger ministeren.
- Jeg mener, at man skal centralisere indsigelsensretten, så det på lige fod med Vejdirektoratet, Forsvaret eller andre myndigheder skal gå gennem ministeriet og ikke stiftsøvrigheden (et stifts øverste myndighed, red.), sagde Kaare Dybvad Bek onsdag i Folketingssalen, hvor han var bedt om at forholde sig til spørgsmålet.
Vetoretten er blevet heftigt kritiseret af politikere og erhvervsorganisationer for at være en forældet regel og en krænkelse af demokratiet.
Har nedlagt veto mindst ti gange
Mens borgere og virksomheder har en normal høringsret, kan kirkens stift ifølge planloven nedlægge veto mod kommunale projekter, hvis en kongelig bygningsinspektør har skønnet, at det kan forstyrre udsigten til eller fra kirken.
Information kunne for nylig fortælle, at stifterne i Danmark mindst ti gange siden 2017 har gjort brug af retten.
I alle tilfælde har der været mellem 1,5 og 4,5 kilometers afstand mellem den pågældende kirke og de planlagte vindmøller.
Ministeren, der som den eneste kan ophæve stiftets mulighed for indsigelse, siger ifølge Information, at kirkens ret bør sidestilles med den ret, som alle andre myndigheder har.
Problemet er i dag, siger han, at der ikke er en ensartet sagsbehandling for opstilling af vindmøller.
For at hjælpe den grønne omstilling på vej bør beslutningen derfor ligge centralt hos Kirkeministeriet og ikke ude lokalt hos stiftsøvrigheden, mener Kaare Dybvad Bek.
- Hvis vi skal omstille til vedvarende energi - og det skal vi - så skal der være en vis rimelighed i, at dem, der stiller vindmøller op, ved, hvad de kan regne med, uanset om det er på Lolland eller i Vesthimmerlands Kommune, siger han til Information.
Har forhandlet sigen foråret 2021
Skal der ske en ændring, vil det imidlertid kræve, at forligspartierne bag planloven bliver enige. Det er Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Siden foråret 2021 har partierne forhandlet om en revision af planloven.
Venstre har allerede sagt, at partiet ønsker vetoretten afskaffet. Det samme har S-regeringens støttepartier SF og Enhedslisten, som dog ikke er en del af forliget.
Som en del af forhandlingerne vil ministeren desuden have klima indskrevet i planloven som en såkaldt national interesse.
Som det er i dag, indeholder loven fire nationale interesser. Det er nogle, som alle kommuner skal overholde og planlægge efter.
Lovens nationale interesser er i dag erhvervsudvikling, miljø og naturbeskyttelse, kulturarv og landskaber og nationale og regionale anlæg.
Men fordi klima ikke indgår, kan de indskrevne nationale interesser bruges til at trumfe hensynet til den grønne omstilling.