Nyhedsoverblik

Kan blive op til syv graders varme

På Sjælland kommer der først på dagen lidt eller nogen sol med byger hist og her, og ud på eftermiddag bliver det mere skyet med regn fra nordvest.

Det skriver DMI på deres hjemmeside.

Temperaturen kan komme op omkring syv grader med svag til jævn vind fra vest og sydvest. 

Tirsdag aften og nat bliver det mest skyet med regn.

Her bliver temperaturene i København og Nordsjælland omkring fire graders varme, og på Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster vil temperaturene ligge mellem to og fem graders varme med en svag til frisk vind mellem sydvest og sydøst.