Virksomheder har fortsat lov til at importere og anvende de sundhedsskadelige flourstoffer PFAS.
Men der mangler overblik over, hvilke virksomheder der importerer stofferne, og hvor meget de importerer.
- I forhold til at få en forståelse af, hvor stort det her problem er, så er første trin at finde ud af, hvem der har importeret det og brugt PFAS i produktionen, og uden den fundamentale information kan vi ikke vurdere, i hvor høj grad folk og miljø er eksponeret, siger Steffen Foss Hansen, der er lektor i miljøregulering på DTU.
Ingen påbud fra kommuner
Det er kommunernes opgave at føre tilsyn med de virksomheder, der enten har brugt eller stadig bruger PFAS i produktionen.
Hvis der er mistanke om, at virksomhedernes brug af PFAS kan udgøre en fare for miljøet, kan kommunerne udstede et påbud om undersøgelse og/eller oprensning.
Men det er der ingen kommuner her i regionen, der har gjort. Det viser aktindsigter for perioden 2021-2023.
Det skyldes blandt andet, at kommunerne i langt de fleste tilfælde ikke ved, hvilke virksomheder der bruger PFAS-stofferne i produktionen.
- Kommunerne kan ikke udstede påbud uden en forholdsvis begrundet mistanke om, at der er et problem, og hvis vi ikke engang har adgang til information om, hvad virksomhederne render rundt og laver, så kan kommunerne ikke retfærdiggøre et påbud, fastslår Steffen Foss Hansen.
Forurening fra brandskole
De skadelige flourstoffer PFAS kom for alvor i søgelyset i 2021, da det blev opdaget, at området omkring Korsør Brandskole var forurenet, og at 118 borgere fra en kogræsserforening også var blevet forgiftet med flourstofferne.
For at undgå lignende sager har man efterfølgende forsøgt at få et overblik over, hvor der kan være forurening, og hvor stort omfanget er.
I den forbindelse er det kommunernes opgave at føre tilsyn med virksomheder, der håndterer PFAS i deres produktion. Problemet er bare, at kommunerne ikke har noget overblik over hvilke virksomheder, der bruger eller har brugt PFAS i produktionen.
Register er mangelfuldt
For selv om der findes et produktregister med oplysninger om blandt andet virksomheders import af PFAS, så er det langt fra al importen, der bliver registreret.
For eksempel er det kun import over 100 kg, der bliver registreret. Ligesom lægemidler og kosmetik med PFAS også er undtaget.
- Vi flyver blindt på nuværende tidspunkt, og det er et kæmpe problem, at vi ikke er kommet videre, altså på nuværende tidspunkt burde vi have et rigtigt godt overblik over forureningens omfang på både kommunalt ejede grunde og virksomhedsejede grunde, siger Steffen Foss Hansen.
Vi flyver blindt på nuværende tidspunkt, og det er et kæmpe problem
Kommuner tager opgaven alvorligt
Ifølge Kommunernes Landsforening ser kommunerne med stor alvor på PFAS-forurening, og de manglende påbud skal derfor ikke ses som et udtryk, for kommunerne ikke gør nok, lyder det:
- I kommunerne gør vi alt, hvad vi kan for at håndtere PFAS. Det er en opgave vi tager meget alvorligt. Flere kommuner har blandt andet forsøgt kildeopsporing via spildevand, siger formand for klima- og miljøudvalget i KL Birgit S. Hansen og fortsætter:
- Men det er klart, at det er begrænset, hvad kommunerne kan stille op, når flere PFAS-stoffer fortsat er lovlige, og derfor giver det i langt de fleste tilfælde mening at tage dialogen direkte med virksomhederne.
Den ansvarlige på området i Næstved Kommune er enig, men efterlyser også bedre værktøjer til at opspore forureningerne.
- Det vil være en stor hjælp, hvis vi kan slå op i et register, eller vi kan spørge en styrelse, som har givet en importtilladelse om at få adgang til, hvor meget virksomhederne har brugt, så vi bedre kan prioritere vores indsats, siger Jette Jungsberg, teamleder i Miljø & Affald i Næstved Kommune.
Danmark arbejder sammen med andre lande på at få indført et delvist forbud mod PFAS-kemikalier i EU.