Influenzasæsonen er i gang - smitte stiger kraftigt

I løbet af de seneste tre uger er der hver uger sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun coronavirus, der spreder sig blandt danskerne for tiden.

Influenzasæsonen er også for alvor kommet gang, lyder det fra Statens Serum Institut (SSI).

I løbet af de seneste tre uger er der hver uge sket en fordobling i antallet af påviste tilfælde, skriver SSI på sin hjemmeside.

I uge 47 blev der registreret 64 influenzatilfælde. I uge 50 var der 593.

Smittestigning er sket i hele landet, men især i hovedstadsområdet. Der er også sket en stigning i antal hospitalsindlæggelser, men også primært i hovedstadsområdet.

Læs også
Epidemi ventes at ramme danskerne med fuld styrke – nu kan det være for sent at gøre noget, siger ekspert
Læs også
Epidemi ventes at ramme danskerne med fuld styrke – nu kan det være for sent at gøre noget, siger ekspert

- Det er en kraftig stigning, vi ser lige nu, men vi er stadig inden for normalen. Influenzasmitten topper normalt i februar-marts måned, og det endnu for tidligt at sige, hvor alvorlig en sæson vi vil få i år, siger afdelingslæge Lasse S. Vestergaard fra SSI på instituttets hjemmeside.

Stigningen gælder for både influenza type A og type B.

Spreder sig julen

Den begyndende influenzasmitte i Danmark ligger i forlængelse af en generelt stigende influenzaforekomst i Europa i de seneste uger, skriver SSI. 27 lande i Europa melder om udbredt smitte.

Samtidig med at influenzasmitten stiger, regner SSI også med, at coronasmitten vil fortsætte med at stige hen over julen.

SSI advarer derfor om en risiko for en dobbeltepidemi i de kommende måneder. Det vil kunne medføre ekstra mange hospitalsindlæggelser, særligt blandt ældre personer og andre personer i risikogrupperne, skriver SSI.

Læs også
- Vi vil ikke have samme overblik over smitten, siger SSI om corona i julen
Læs også
- Vi vil ikke have samme overblik over smitten, siger SSI om corona i julen

- Mens det altså vurderes som sandsynligt, at der kan komme en dobbeltepidemi, er risikoen relativ lav for en tripleepidemi. En epidemi, hvor også den tredje store vinterluftvejssygdom, RSV, vil komme oveni, lyder der på SSI's hjemmeside.

- Det står i modsætning til, hvad andre lande i Europa måske vil opleve, og skyldes, at Danmark i løbet af efteråret 2022 har haft en usædvanlig tidlig og kraftig RS-virusepidemi, som nu er nedadgående.


Nyhedsoverblik