Hverdagens helte skal afbilledes på danske frimærker

En hverdagshelt fra hver af landets regioner kan til efteråret få sit ansigt at se på danske frimærker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem borgere i Danmark får nu chancen for at blive afbilledet et sted, der hidtil har været forbeholdt den danske kongefamilie, når der er tale om personlige portrætter.

I efteråret udgiver PostNord et nyt oplag af frimærker, der kommer til at bære billeder af én almindelig borger fra hver af landets fem regioner.

Men helt almindelig er måske alligevel så meget sagt.

Temaet for frimærkerne er nemlig "hverdagshelte" - og det er op til borgerne hjemme i stuerne at nominere og stemme på, hvem de synes, der skal havne på de nye frimærker.

Designchef ved PostNord Martin Pingel siger, at det har været et hårdt år, og at det er på sin plads at fejre hverdagens helte med den særlige gestus.

- Vi kunne godt tænke os at bruge frimærkerne til at fejre dansk kultur og dem, der bor i Danmark. Og hvad kunne være bedre end at fejre de største helte ude i hverdagen?, siger han.

Alle over 18 år kan fra mandag gå ind på PostNords hjemmeside og nominere deres hverdagshelt.

PostNord og Falck udvælger i alt 25 kandidater - fem fra hver region - og dem skal danskerne så stemme på.

Kendispanel afgøre vinder

Kandidaterne med flest stemmer går videre til et dommerpanel bestående af tv-værten Mads Steffensen, livsstilseksperten Anne Glad og den danske fodboldlandsholdsspiller Nadia Nadim.

Direktørerne fra Falck og PostNord sidder også med i dommerpanelet, der til slut vil kåre de endelige vindere.

Læs også
Flertal af danskere: Regeringen har klaret et år med corona godt
Læs også
Flertal af danskere: Regeringen har klaret et år med corona godt

Malene Paulli Buchvald, direktør for marketing ved Falck, glæder sig over, at projektet er blevet stablet på benene.

- Vores medarbejdere oplever, hvordan danskerne hver dag helt uselvisk smider, hvad de har i hænderne og gør en indsats for at hjælpe andre, siger hun.

Det kan være alt fra at redde liv til at hjælpe andre med at købe ind, tilføjer hun.

Vinderne offentliggøres den 14. april. Derefter skal de tegnes af Thomas Thorhauge, der til dagligt er tegner på avisen Politiken.

Frimærket bliver udgivet den 16. september i et oplag på i alt fire millioner.


Nyhedsoverblik