Flertal af danskere: Regeringen har klaret et år med corona godt

63 procent er tilfredse med håndtering af coronakrisen et år efter, at Danmark fik det første coronatilfælde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Danmark har fået sit første covid-19 tilfælde.

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut den 27. februar sidste år. Det er dermed lørdag et år siden, at Danmark officielt blev ramt af coronavirus.

Hvordan har regeringen så klaret håndteringen det sidste år af coronavirus i Danmark?

Det har den klaret godt, mener 63 procent af danskerne i en Voxmeter-måling foretaget for Ritzau.

Samtidig svarer 18 procent "hverken god eller dårlig" til regeringens håndtering af coronakrisen, mens også 18 procent vurderer, at håndteringen har været dårlig.

Målingen er indsamlet fra 23. februar til 26. februar med svar fra 1054 repræsentative respondenter.

43 procent savner venner og familie

Den første dansker blev smittet med coronavirus efter en skiferie i Italien. Siden steg smitten i Danmark så meget, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned på et pressemøde den 11. marts.

Danmark har aldrig siden været åbnet helt op igen, som det var, før coronavirussets indtog.

Læs også
Et år med corona - Jakob Ramlyng var Danmarks "patient 0"
Læs også
Et år med corona - Jakob Ramlyng var Danmarks "patient 0"

Særligt afsavn til familie og venner har fyldt meget hos danskerne under restriktionerne.

43 procent svarer i samme Voxmeter-måling, at "ikke at se venner og familie i lige så høj grad" har været det sværeste det sidste år under coronakrisen.

18 procent peger på, at det sværeste har været lukningen af kulturtilbud samt restauranter og barer, mens 12 procent svarer "ikke at kunne rejse".

4,3 millioner danskere testet mindst en gang

Danmark har på de 365 dage siden første tilfælde haft foreløbigt 210.212 bekræftede tilfælde med coronavirus. 2353 personer er døde med coronavirus i Danmark.

Samtidig er flere end 4,3 millioner danskere er blevet testet mindst én gang for virusset.

Læs også
Efter vellykket generalprøve: - Vi venter på flere vacciner
Læs også
Efter vellykket generalprøve: - Vi venter på flere vacciner

Står det til Mette Frederiksen skal danskerne vænne sig til at blive testet endnu mere. Et par gange om ugen, som en del af strategien for at åbne landet mere op igen, lød det til Berlingske.

55 procent svarer i Voxmeter-målingen, at de i høj grad er villig til at lade sig teste to gange ugentligt, hvis det betyder, at samfundet kan åbne mere. 22 procent er i lav grad villig til det.


Nyhedsoverblik