Et tilfældigt møde reddede Mathias fra at begå selvmord

Et stigende antal unge rammes af psykisk sygdom. Derfor sætter TV2 ØSTs ungdomsredaktion KRAS fokus på psykisk sygdom blandt unge med tre ærlige portrætfortællinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Inden jeg havde set mig om, stod jeg ude i garagen og havde et reb omkring min hals.

Sådan begynder 19-årige Mathias Engmark sin fortælling om dengang, han nåede til vendepunktet i sin årelange depression. Mathias stod nemlig på en skammel i sine forældres garage med et reb om halsen og overvejede at tage sit eget liv.

Et tilfældigt møde ændrede alt

Men et tilfældigt møde med en ældre herre på en bænk i Næstved tre dage tidligere ændrede Mathias’ beslutning, og han trådte ikke ned fra skamlen den dag i sine forældres garage.

quote Det er enormt vigtigt at man bryder tabuet og snakker om psykisk sygdom

Carina Valentin Grøntved, Bromme

- Depression gør, at man tænker, at man kan undværes. At man kan erstattes. Men det, den ældre mand sagde til mig, gjorde, at det gik op for mig, at jeg egentlig havde en mening her i livet.

Mathias’ historie udgør sammen to andre personlige beretninger temaet 1 ud af 5, som skal sætte ansigter på nogle af de unge, der lever med psykisk sygdom. Det er TV2 ØSTs ungdomsredaktion KRAS - TV2 ØST, der står bag videofortællingerne.

Vi møder også Silje Lykke Jensen fra Holbæk, som fortæller om et liv med borderline og Carina Valentin Grøntved fra Bromme nær Sorø, som siden hun var 11 år har levet med OCD og tvangstanker.

1 ud af 5, men stadig et tabu

Hvert år skønnes det, at én ud af fem danskere rammes af psykisk sygdom. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af patienter i psykiatrisk behandling blandt børn og unge er gået fra 27.000 til 41.000 på knap 10 år. Det er altså en stigning på 52 procent og gør psykisk sygdom til Danmarks største folkesygdom.

Drag i stald
Læs også
Drag-dronningen fra Møn: - Jeg er blevet slået, spyttet og råbt efter
Drag i stald
Læs også
Drag-dronningen fra Møn: - Jeg er blevet slået, spyttet og råbt efter

Men for mange er det stadig et tabu at tale om psykisk sygdom.

- Det er enormt vigtigt, at man bryder tabuet og snakker om det, for hvis man selv går med det, så vokser det sig bare større og større, fortæller Carina Valentin Grøntved, som i mange år har kæmpet med tvangstanker og OCD.

Hvad er forklaringen?

Med de 3 videofortællinger i temaet 1 ud af 5 søger KRAS - TV2 ØST også svar på, hvorfor det står så grelt til med psykisk sygdom herhjemme og særligt blandt unge. I en såkaldt explainer-video giver både psykolog Signe Marie Bjerregaard og ungdomsforsker Søren Østergaard deres bud på, hvordan vores samfundsstrukturer og -indretning påvirker væksten af psykisk sygdom.  

- En af forklaringerne er, at vi er blevet bedre til at spotte mistrivsel og dermed også få diagnosticeret børn og unge. Men på den anden side, så er der også noget, der tyder på, at børn og unges mistrivsel er i frit fald, fortæller børn- og ungepsykolog Signe Maria Bjerregaard blandt andet.

Flere og flere unge rammes af psykisk sygdom. TV2 ØSTs ungdomsredaktion KRAS sætter i juni fokus på emnet.
Flere og flere unge rammes af psykisk sygdom. TV2 ØSTs ungdomsredaktion KRAS sætter i juni fokus på emnet. Foto: Jacob Viuf Overgaard - KRAS - TV2 ØST

Fokus på hjælp og løsninger på Instagram

Ud over de tre personlige beretninger fra Mathias, Silje og Carina, så deler KRAS - TV2 ØST også ud af brugbare råd, hjælp til selvhjælp og test på deres Instagram.

Her kan man blandt andet teste sig selv for 16 typiske depressionssymptomer, få udfordret sine fordomme om psykisk sygdom, få gode råd til at starte den svære snak om sit mentale helbred med andre og også finde nogle af de mange tilbud, der findes lokalt og nationalt, hvis man har brug for nogen at tale med.

Temaet ”1 ud af 5” begynder mandag 8. juni 2020 og varer indtil fredag 19. juni.

Følg med på KRAS – TV2 ØST’s sociale medier for løbende udgivelser.


Nyhedsoverblik