Priserne bliver ved med at stige, og det gælder også vores elregning.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerpriserne i april måned var 6,7 procent højere end samme måned sidste år. Det er faktisk den største stigning forbrugerpriserne har taget på et år siden 1984.
Og det kan mærkes i pengepungen.
I dag skal en børnefamilie bruge omkring 30.000 kroner mere om året for at opretholde det samme forbrug som sidste år.
Sådan er elpriserne sammensat:
1% abonnement leverandører
6% abonnement netselskab
10% off. forpligtelser (PSO)
12% el
12% transport af el
20% moms
39% afgifter
Kilde: Norlys
En af grundene til det er også prisen på el. Lige nu er prisen oppe på 5-8 kroner per kWh. Ifølge Norlys er den pris normalt på 2-2,5 per kWh.
Heldigvis er der mange gode råd til, hvordan man kan spare på sin elregning.
Ifølge Energistyrelsen kan man reducere elforbruget med en tredjedel, hvilket for en familie vil betyde en årlig besparelse på 3.700 kroner.
Her kan du spare - rum for rum
For at blive klogere på, hvor vi kan spare, har TV2 ØST besøgt familien Abildgaard i Nykøbing Falster, der består af Kim, Mathilde og deres to små børn.
- Vores køleskab er af ældre dato og uden tvivl en af de store strømslugere. Så er vores varmepumpe, der er luft til vand, vores primære varmekilde her i huset, og den trækker også meget strøm, siger Kim Abildgaard.
Familien har fået besøg af en fagekspert fra Videncentret Bolius, der gennemgik huset og de mange muligheder for at spare.
Stuen - sluk lys og apparater
Det første råd, ekspert Henrik Bisp kommer med, gælder faktisk alle rum, uanset om man bor i lejlighed eller hus.
- Man slukker den belysning, man ikke bruger. Så snart du forlader et rum, så sluk for lyset og de ting, der ellers måtte være tændt.
Derudover er der flere penge at spare ved at kigge på de apparater, man har tændt i stuen.
- Vores aktiviteter på fjernsyn, spillemaskiner og computere er noget af det, der bruger mest strøm i boligen, siger Henrik Bisp.
Så er det også værd at hæfte sig ved, at en bærbar computer bruger mindre strøm end en stationær.
Og så er der det efterhånden velkendte råd om at slukke ting, der er på standby.
Ifølge Videncentret Bolius kan produkter, der står på standby i døgndrift, koste op mod 500 kroner om året. Jo ældre, apparaterne er, jo dyrere. Nogle apparater er også udstyret med Energy Star-mærkningen, hvilket betyder, at det elektroniske udstyr bruger minimale mængder strøm til standbyfunktionen.
Køkkenet - tjek temperatur og sluk komfur
I køkkenet er der også mange steder, man kan spare - faktisk også mens man bruger det.
- Ved komfuret kan man bruge den eftervarme, der er, når man laver mad. I stedet for at pastaen skal koge i ti minutter, kan man slukke for pastaen efter otte minutter, og så står det i det varme vand de sidste par minutter og koger færdig. To minutter lyder ikke af så meget, men er det hver dag, så vil det samlet set i et års forbrug give lidt, siger Henrik Bisp.
Så er det også værd at kigge på ens hårde hvidevarer, og om man kan indstille, hvornår de skal køre. Strømmen er nemlig oftest dyrest mellem klokken 17 og 20.
- Man kan time langt de fleste opvaskere, så de kan køre på et andet tidspunkt. Det kan være om natten, men også andre tidpunkter på dagen, siger Henrik Bisp.
Derfor stiger prisen på el
- For det første er der generelt en højere pris på naturgas og kul, som elprisen er meget afhængig af. De seneste år har der været højere efterspørgsel på brændsler, mens naturgaslagrene er mere tomme end normalt.
- Da prisen på naturgas altså er steget, så har det fået efterspørgslen på kul til elproduktion til at blive mere attraktivt. Dette medfører så et større behov for CO2-kvoter, der er blevet handlet i det højeste niveau nogensinde. Dette har også indflydelse på elprisen.
- Krigen i Ukraine påvirker også vores elregning. Usikkerheden for prisen på gas får prisen til at stige, og da prisen på gas og el er tæt knyttet, stiger prisen på el også. Når der generelt er ustabilitet, er det også, at vi ser oliepriserne stige. Det er de samme mekanismer.
- Det har regnet mindre i Norge og Sverige, hvilket betyder, at vandreservoirerne ikke er nær så fyldte som de plejer. Her får Danmark en del af energien fra, da der bliver produceret el på vandkræftværker og sendt via kabler til Danmark. Derudover har det blæst mindre, så der er blevet produceret mindre vindenergi.
- Der er også sket en stigende eksport af elektricitet til andre lande. Via nye kabler til blandet Holland har fået eksporten til at stige, og da der er højere priser i Holland og Tyskland, er det også med til at presse priserne op i Danmark.
Kilde: Energi Fyn
Derudover bør man tjekke, om temperatur på både køleskab og fryser er indstillet til den korrekte temperatur.
Et ældre apparat vil også naturligt være dyrere i strøm. For eksempel vil en ny kummefryser i energiklasse A bruge væsentlig mindre energi end en ældre model. Hvis den gamle model er energiklasse C, så kan man spare mere end 1.500 kroner. Ifølge Videncentret Bolius skal man dog ikke skifte de store hårde hvidevarer ud for enhver pris.
- Der går lidt bæredygtighed i den i forhold til vores forbrug, så vi ikke bare skifter det gamle ud, så snart vi kan se, der er et nyt køleskab, der bruger mindre strøm, fordi vi lige kan spare et par kroner. Har man et ældre køleskab, hvor forbruget ikke er markant højere, i forhold til hvad et nyt køleskab bruger, så gælder det om at bevare det så langt tid som muligt, siger Henrik Bisp.
Bryggers - vask koldere og drop tørretumbler
I dette rum gælder nogle af de samme råd som i køkkenet.
Også her kan man indstille vaskemaskinen og sørge for at fylde den op, så man udnytter kapaciteten. Derudover kan man nedsætte temperaturen, som tøjet vaskes på.
- Er tøjet ikke møgbeskidt, kan man skrue ned for temperaturen, så kan man gå ned fra 40 grader til 30 eller måske 20 grader, siger Henrik Bisp.
Derudover anbefaler Henrik Bisp, at man mindsker brugen af tørretumbleren. Hvis en familie bruger den tre gange om ugen, kan man spare op til 1.500 kroner om året afhængig af kWh-prisen.
Man kan også hjælpe sig selv ved at skrifte fnug-filteret efter hver brug. Det kan spare energiforbruget med 10 procent. Henrik Bisp pointerer dog:
- Tør så meget tøj som muligt udenfor.
Det samme gælder ved brug af håndklædetørrer. Her kan man ved fordel vælge en med timer, eller som opvarmes med vand.
Andre gode råd
Derudover er der en række generelle råd, der også kan give lidt besparelser på elregning.
Det første er, at man kan udskifte sine glødepærer til LED-pærer og A-pærer. Ifølge Videnscentret Bolius kan det give en besparelse på op til 954 kroner om året, hvis du skifter 15 glødepærer ud med energivenlige pærer. Det samme råd gælder også for halogenpærer til LED-lys.
En gang i mellem skal huset også gøres rent, og her er det værd at tage et kig på støvsugeren. Energiregningen kan halveres på støvsugeren med en model på under 750 watt i stedet for 900 watt. Er den købt før 2017 kan den have endnu flere watt og dermed bruge endnu mere strøm.
Her gælder det samme råd, som ved andre apparater; skift den ud, når det tid, for produktionen koster også energi. Der er nyt energimærke for støvsugere på vej. Muligvis kommer det i 2022.
Det sidste råd i denne omgang gælder varmen i huset. Her kan man med fordel skrue en smule ned for temperaturen for at spare lidt penge.
- Vi er komfort-mennesker, og mange har det faktisk varmere, end man tror. Mange ligger på 22-24 grader, og de vil godt kunne skrue ned på 20-21 grader, siger Henrik Bisp.
Overraskende råd
Hos familien Abildgaard var der flere af rådene, de kendte i forvejen, men også enkelte nye.
- Jeg synes, at det er en øjenåbner med madlavningen. Det er nok dér, vi kan spare. Selvom det er over lang tid, besparelsen kommer, så er det nok dér, vi skal forbedre os, siger Kim Abildgaard.
Og selvom det altså er mange små ting, man kan gøre, så giver det mening i sidste ende.
- Det, at man slukker lyset i et rum, når vi forlader det, det, at man kan bruge komfuret en anelse kortere end normalt, at man kan vaske ved en lavere temperatur, det er alt sammen noget, der samlet set giver en masse små besparelser og skulle give noget mere i den samlede pulje til sidst, siger Henrik Bisp.