Efter at en ekspertgruppe har afleveret sine anbefalinger til den fremtidige fordeling af elever på gymnasierne, er det igen blevet tid til politiske drøftelser.
Her skal problemet med etnisk opdelte gymnasier løses.
- Det er et mål for regeringen, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser skal afspejle befolkningssammensætningen, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):
Vi skal have en social balance, hvor elever møder hinanden
- Det er ikke tilfældet på alle gymnasier i dag, og derfor er det en bunden opgave at finde en varig løsning på udfordringerne med at fordele elever mere hensigtsmæssigt.
Tendensen er, at etnisk danske elever søger mod de samme gymnasier, mens elever med udenlandsk baggrund finder sammen på mindre søgte gymnasier.
Sådan vil ekspertgruppe fordele elever på gymnasierne
Ifølge eksperter er det bedst med en klyngemodel, hvis elevsammensætningen på gymnasier skal være optimal.
En ekspertgruppe er kommet med bud på, hvordan elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke samler sig på få gymnasier.
Der er blevet kigget på fire forskellige modeller for fordeling af elever.
Tre af modellerne kan løse udfordringerne. Den fjerde model kan ikke. Det mener ekspertgruppen. Den anbefaler selv den såkaldte klyngemodel.
Klyngemodel:
Den tager udgangspunkt i klynger bestående af tre eller flere gymnasier. Eleverne får mulighed for at ønske, hvilket gymnasium de vil optages på. Og der tages størst muligt hensyn til elevernes ønsker.
Eleverne fordeles på en række gymnasier inden for et specifikt afgrænset geografisk område.
Fordelingen i den enkelte klynge sker på baggrund af karakterer. De 25 procent elever med det laveste karaktergennemsnit fra grundskolen fordeles på klyngens gymnasier først. Derefter fordeles resten.
Der skal i begge tilfælde tages hensyn til de unges prioriteringer og afstand til gymnasiet.
Distriktsmodel:
Alle gymnasier får et fast geografisk område, så det forventede antal elever i området og gymnasiets kapacitet stemmer overens.
Elever, som har bopæl i området på søgetidspunktet, har ret til at blive optaget på afdelingen i området. Forudsat at de opfylder adgangskravene.
En distriktsmodel vil ifølge ekspertgruppen i højere grad end klyngemodellen anspore til en øget søgning mod private gymnasier.
Der tages mest muligt hensyn til, at en elev ikke får for lang afstand til gymnasiet.
Model med lokale elevfordelingsregler:
Eleverne har mulighed for frit at ønske det gymnasium, de helst vil optages på. Forudsat at der er plads det pågældende sted.
Modellen indebærer, at der ikke foretages grundlæggende ændringer på de mange gymnasier i landet, hvor der ikke er udfordringer med elevsammensætningen. Eller udkantsproblemstillinger.
Frit valg og ingen koordineret elevfordeling:
Denne model er baseret på frit valg og ingen koordineret fordeling af elever. Denne model anbefales ikke af ekspertgruppen.
Modellen kan ifølge ekspertgruppen forstærke udfordringerne, som man med de tre andre modeller forsøger at løse.
Kilde: Rapporten "Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser", Børne- og Undervisningsministeriet.
Udkantsområder er pressede
Pernille Rosenkrantz-Theil vil indkalde til politiske forhandlinger, når hun har gravet sig ned i ekspertgruppens rapport.
Ud over udfordringen med den skæve fordeling af elever med udenlandsk herkomst peger ekspertgruppen på, at udkantsområderne er pressede, fordi de unge søger mod de store byer.
De nye regler for elevfordelingen har været drøftet politisk flere gange.
Men fordi partierne ikke har kunnet blive enige om en løsning, nedsatte undervisningsministeren i den tidligere regering Merete Riisager (LA) en ekspertgruppe.
Regionerne er tættere på borgerne, og de ved mere, hvor skoen trykker
Ekspertgruppen kommer i rapporten med tre muligheder for, hvordan elever kan fordeles mellem gymnasierne.
Eksperterne anbefaler dog selv en såkaldt klyngemodel, hvor minimum tre gymnasier eller gymnasieafdelinger samles.
Der er lagt op til, at det er ministeriet, som skal inddele i klynger. Eleverne, som bor i klyngens geografiske område, skal så fordeles mellem gymnasierne med udgangspunkt i deres grundskolekarakterer.
Her er ekspertgruppens "klynger"
- Klynge 12: Odsherred Gymnasium, Kalundborg Gymnasium og HF og Stenhus Gymnasium.
- Klynge 13: Høng Gymnasium og HF, Slagelse Gymnasium og Sorø Akademis Skole.
- Klynge 14: MSG-Ringsted, MSG-Haslev, Køge Gymnasium og Næstved Gymnasium og HF.
- Klynge 15: Vordingborg Gymnasium og HF, Nakskov Gymnasium og HF, Maribo Gymnasium og Nykøbing Katedralskole.
Kilde: Rapporten "Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser", Børne- og Undervisningsministeriet. Disse klynger omhandler kun det almene gymnasium, STX. Gruppen foreslår også at etablere klynger for HHX- og HTX-uddannelserne.
Partier: Godt at blande elever
Det er umiddelbart den løsning, som regeringens støtteparti SF hælder mest til.
- Vi skal have en social balance, hvor elever møder hinanden. Det er vigtigt, at vi får en god og rimelig fordeling af eleverne på gymnasierne, som sikrer blandede klasser med elever fra alle samfundslag, siger SF's gymnasieordfører, Astrid Carøe.
De Radikales undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen, mener, at det bør være regionerne - og ikke ministeriet - der står for at inddele i klynger eller distrikter.
- Vores udgangspunkt er, at det er regionerne, der skal bestemme rigtig meget i forhold til elevfordelingen. De er tættere på borgerne, og de ved mere, hvor skoen trykker, siger hun.
Enhedslisten glæder sig over, at der nu er udsigt til politiske forhandlinger. Partiet har dog sit eget forslag til en model, som også for nogle år siden er blevet fremsat som beslutningsforslag.
Partiet foreslår, at regionerne inddeler landet i såkaldte gymnasiedistrikter, så de både rummer boligblokke og villakvarterer, og så eleverne går i gymnasie der, hvor de bor.
