Efter ny fangeflugt - derfor må fangerne ikke lægges i håndjern

Tirsdag lykkedes det for en fange at flygte under en transport til Kalundborg Arrest. Det seneste år er over 250 fanger stukket af fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag lykkedes det den 19-årige Ziad Omar Alfarroukh at stikke af fra politiet i forbindelse med transport til arresten i Kalundborg.

Han havde været i Holbæk Byret og var på vej retur til Kalundborg Arrest under en bevogtning af en politpatrulje, men da han skulle ind i Kalundborg Arrest, løb han fra patruljen. 

quote Hver flugt er én for mange

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt og Vestsjællands Politi

Hændelsen er langt fra den første, viser tal fra Rigspolitiet. Sidste år blev der registreret 15 fangeflugter i Midt og Vestsjællands politikreds ud af 254 på landsplan.

Hos Midt og Vestsjællands Politi ser man med alvor på statistikkerne.

- Hver flugt er én for mange, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt og Vestsjællands Politi, og fortsætter:

- De her tal dækker både over fangeflugter fra politiet og Kriminalforsorgen, men uanset hvad er en flugt én for mange, og vi betragter det som en uheldig omstændighed, hvor vi ser på, hvad der gik galt i det konkrete tilfælde, og hvordan vi kan undgå tilsvarende i fremtiden.

Politi: Ikke mere magtanvendelse end højst nødvendigt

Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds blev der sidste år registreret 12 fangeflugter.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Tallene dækker over personer, der var anholdt eller varetægtsfængslet, som er stukket af fra enten politifolk eller fængselsbetjente. Det kan altså både dække over en fangeflugt fra en arrest/fængsel eller en butikstyv, der løber væk.

Selvom antallet af flugter de seneste år har været faldende hos begge politikredse, sker der stadig for mange, mener politiet.

Men det handler om, hvor meget vi magt vi som samfund, vil anvende over for personer, der i forvejen er frihedsberøvet.

- Det er altid en konkret vurdering, hvor meget magt politiet må anvende i forbindelse med transport af en frihedsberøvet person.

Læs også
Politiet anholder farlig flugtfange
Læs også
Politiet anholder farlig flugtfange

- Der må ikke ske mere magtudøvelse end højst nødvendig – hvilket gælder både for personer, som allerede er frihedsbehøvet eller netop anholdte – og det kan nogle gange skabe et dilemma i forhold til, hvilke magtmidler, der skal bruges, og for eksempel hvor mange betjente, der skal holde øje med eller transportere personen, siger Martin Bjerregaard.

Politiforbundet: - Vi skal leve op til retsplejeloven

Hos Politiforbundet mener man umiddelbart, at det lyder af meget med 254 fangeflugter på et år. Men ligesom hos politiet er det er afvejning af magtanvendelse og personlig frihed.

- Det lyder voldsomt, og det er også ærgerligt. Vi forsøger altid at undgå det. Men kort fortalt lever vi i et retssamfund, vi skal være så skånsomme som muligt med anholdelse og anholdte, hvis ikke de er voldsomme skal de umiddelbart ikke lægge dem i håndjern – det er et forsøg på at leve op til retsplejeloven, siger formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt.

quote Hvis den anholdte står og taler pænt og pludselig stikker af, det kan vi ikke altid gardere sig imod

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet

- Vi kan ikke altid gardere os imod, hvis den anholdte står og taler pænt og pludselig stikker af. Vi har også andre opgaver i forhold til at tage os af anholdte i de aktuelle situationer. Typisk er der to politifolk til stede, og der skal foretages mange andre ting end sikre den anholdte i den forbindelse - for eksempel afhøring af vidner, gerningsstedsbeskrivelse og gerningsstedsundersøgelse, tilføjer han.

Fængselsforbundet: - Vi gør hvad vi kan for at undgå flugter

Hos Fængselsforbundet er man også forbeholden over for brug af mere magtanvendelse.

 - Hvis man hylder de principper, vi følger for vores fængsler med respekt for menneskerettigheder og med mindst mulig indgriben som en del af en normaliseringsproces, så er der altså en risiko forbundet med det, selvom vi naturligvis gør, hvad vi kan for at undgå flugter, siger forbundsformand Bo Yde Sørensen.

fange2.jpg
Læs også
Fagforbund efter fangeflugt: Fængselsbetjente mangler træning
fange2.jpg
Læs også
Fagforbund efter fangeflugt: Fængselsbetjente mangler træning

- Skulle vi lægge folk i håndjern under en ledsaget udgang, er der jo intet formål med at yde den konduite?

Forbundsformanden peger i øvrigt på, at Danmark senest har fået kritik af at landets fængsler ikke lever op til anbefalinger fra Europarådets torturkomité.

- Det peger jo i sagens natur ikke peger på at vi skal spærre de indsatte mere inde, siger Bo Yde Sørensen.

Justitsminister: Det er helt uacceptabelt

19-årige Ziad Omar Alfarroukh, som tirsdag valgte at tage flugten fra politiets varetægt, er ikke den eneste fange, der er lykkedes med at slippe fri i politiets varetægt.

I 2017 lykkedes det også for 34-årige Anders Hansen at stikke af, da han var på ledsaget udgang fra fængslet for at deltage i sin mors begravelse. En flugt, der tilsyneladende var nøje planlagt.

quote Det er helt uacceptabelt, når vi gang på gang ser, at det er lykkedes for varetægtsfængslede eller dømte at flygte

Nick Hækkerup (S), justitsminister

Ligesom da 29-årige Jafar Mohammed Rida El Jasiri flygtede fra Østre Landsret sidste år, hvor en bil holdt klar til at køre ham væk.

- Det er helt uacceptabelt, når vi gang på gang ser, at det er lykkedes for varetægtsfængslede eller dømte at flygte, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i et skriftligt svar til TV2 ØST – et budskab han fremførte i forbindelse med en stor fangeflugt fra retspsykiatrisk afdeling i Slagelse i november sidste år.

170509_politi.jpg
Læs også
Fængselsfange stak af til sin mors begravelse
170509_politi.jpg
Læs også
Fængselsfange stak af til sin mors begravelse

Her blev den 24-årige bandeleder Hemin Dilshad Saleh befriet under et besøg i et pårørenderum, hvor gerningsmændene havde smuglet to pistoler ind i en kageæske.

- Det siger sig selv, at når en person er varetægtsfængslet eller afsoner en dom, så skal vedkommende være i sit fængsel eller sin arrest. Og det skal sikres, at pågældende ikke undviger. Det er en del af vores retssystem, at man må tage sin straf og udsone den, siger justitsministeren.

19-årige Ziad Omar Alfarroukh blev natten til onsdag anholdt og er atter i politiets varetægt. 


Nyhedsoverblik