Flere biler kørte sammen i den tætte tåge på Sydmotorvejen

Store dele af regionen er mandag morgen dækket af tæt tåge. Flere biler er kørt sammen på Sydmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Artiklen er opdateret
Clock21. sep 2020, kl. 09:55
Artiklen er opdateret med oplysninger om trafikuheldet på Sydmotorvejen ved Nørre Alslev. Citater fra vagtchef Stefan Jensen er blevet tilføjet.

Mandag morgen lå en tæt tåge over store dele af regionen.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var sigtbarheden mange steder på under 100 meter.

- Fra sted til sted vil det være forskelligt, hvornår tågen kommer, og hvornår den letter, oplyste DMI mandag morgen.

Klokken 7.28 gik det galt på Sydmotorvejen ved Nørre Alslev i nordgående retning, hvor flere biler stødte sammen på grund af de dårlige kørselsforhold. 

- Der har været tæt tåge, og der var en indsnævring af kørebanen i forbindelse med noget vejarbejde. Der er så nogle biler, der er bremset op, og det er der nogle andre, der ikke har set - så de er kørt op bagi, fortæller Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Politiet opfordrede i den forbindelse på Twitter bilister til at køre forsigtigt og tage hensyn til redningsmandskabet.

Omkring klokken ni var der fuldstændig ryddet og fri passage for bilister igen.

Der er ifølge vagtchefen ikke kommet nogle personer til skade i sammenstødet, men der er en del materiel skade.

- Der er to biler, som vi har måtte flytte dernede fra, som ikke kunne køre selv. Og så er der tre personer, der er kørt til tjek på skadestuen, men de har formentlig ikke nogen skader, fortæller Stefan Jensen.

Varslet om den tætte tåge ophørte mandag klokken 09.

skilt.jpg
Læs også
Bro spærret for trafik - men infotavle kommer 200 meter efter omkørsel
skilt.jpg
Læs også
Bro spærret for trafik - men infotavle kommer 200 meter efter omkørsel

Varslet var kategoriseret som kategori 1, der er den mildeste af DMI's tre varselskategorier. Det betyder, at man skal være opmærksom på "voldsomt vejr".  

DMI udsendte mandag morgen dette varsel på Twitter:

 


Nyhedsoverblik